GLOBUS: Mit møde med etiopiske kristne v/Henrik Højlund

En temaaften i godt selskab, hvor præst og forfatter Henrik Højlund fortæller om sin nye bog "Jeg tror, du er her."

Promissio inviterer til en smagfuld aften med foredrag ved Henrik Højlund, som vil fortælle om sin nye bog "Jeg tror, du er her". Bogen kredser om hans møde med en tilsyneladende fremmed kultur og trospraksis i Etiopien, som sætter en refleksion i gang, der får Henrik Højlund til at stille spørgsmålene: Er det muligt at tro med større overbevisning og mindre blufærdighed? Og er det muligt her i Danmark?

Aftenen begynder kl. 19.30, og det er muligt at droppe ind til kaffe og snak fra kl. 19.00. Medarbejdere fra Promissio vil også krydre aftenen med et kort indlæg om den nyligt startede bibelskole i Etiopien, Global Discipleship Training, som baserer sig på, at de unge får et livsforvandlende møde med etiopisk kultur og trospraksis. Aftenen slutter med lidt godt til ganen.

Tid

Tirsdag 25. februar kl. 19.30-21.30

Sted

TORVET, Katrinebjergvej 75, 8200 Aarhus N

Pris

Ved forhåndstilmelding er aftenen gratis for medlemmer af Promissio og andre, som har givet en gave til Promissio inden for det seneste år på mindst 75 kr.

Billetter kan af andre købes i døren for 75 kr. Forhåndstilmelding er mulig, men ikke nødvendig. 

Forhåndstilmelding inden 20. februar. 

Tilmelding til GLOBUS 25. februar 2020

Oplysninger