Christian Culture Traveller i Addis Ababa

Promissio søger to Christian Culture Travellers til Addis Ababa, Etiopien, i tre måneder.

Opholdets formål og indhold

Som Christian Culture Traveller i hovedstaden Addis Ababa kan du komme til at: 

  • være med i My Sisters (mysisters.no)
  • være med i gadebørnsarbejde
  • være engelsk samtalepartner for teologistuderende på Mekane Yesus-kirkens seminarium
  • være en del af en lokal ungdomsgruppe på Mekanissa i Mekane Yesus-kirken
  • interviewe brugere og ledere i de etiopiske organisationer, som Promissio arbejder sammen med
  • blogge om dit ophold og skrive artikler til Promissios blad, hjemmeside osv.
  • indgå i andre opgaver i Mekane Yesus-kirken alt efter interesser, evner og Promissios/kirkens behov
  • deltage i cirka to ugers kursus i sprog- og kulturindlæring

Ansøgerprofil

  • Du er glad for børn.
  • Du er mindst 18 år.
  • Du er selvstændig og ret selvkørende.
  • Du kan begå dig på engelsk i skrift og tale.
  • Du er reflekteret og tryg i din egen identitet som kristen.

Pris

Prisen er 23.900 kr.

Prisen dækker flyrejse, modtagelse og indkvartering i Etiopien, en dags obligatorisk forberedelseskursus i Aarhus samt en obligatorisk efterbearbejdningsdag i Aarhus. Du skal selv sørge for vaccinationer hos egen læge, og du skal selv sørge for kost i Etiopien (ca. 1000 kr. pr. person pr. måned).

Kontakt

Hvis du er interesseret i at rejse ud som Christian Culture Traveller, så skriv til netværkskoordinator Tuja S. Berg på tuja@promissio.dk.

Indkvartering

I Promissios gæstehus i Addis Ababa, nabo. De to Christian Culture Travellers deler et stort værelse i gæstehuset, som rummer tre værelser, et fælles køkken, en stue og to badeværelser. De to Christian Culture Travellers, som Promissio sender afsted, er derfor enten af samme køn eller gift.

Hvorfor obligatorisk forberedelseskursus og efterbearbejdningsdag?

Vi ønsker, at I skal vide, hvem Promissio er, at I kender vores mission, og at I kan identificere jer med den. Forberedelseskurset giver også et mere konkret billede af jeres muligheder i Etiopien. Vi ved også, at når man rejser ud til en fremmed kultur, et fremmed sprog, fremmede mennesker og anderledes temperaturer, bakterier og meget andet, så kan der opstå små personlige kriser. Disse små kriser vil vi gennem en god forberedelse og debriefing hjælpe jer til at vende til nye indsigter og spændende muligheder, så I, og dem I skal være sammen med, får det bedste ud af jeres ophold i Etiopien.

Del denne side
Dagens bedeemne

Frede Ruby Østergård, generalsekretær