Kirkens vækst overgår min vildeste drøm

- Jeg har end ikke drømt om at kirken ville vokse så meget, siger Negash Degefu fra Dodola, Etiopien.

Af Marianne Bach, kommunikationssekretær fra 1984-2016

Negash Degefu kommer os i møde på kirkens grund i Dodola. Rynkerne og det hvide skæg under kasketten sladrer om hans 79 år. Det forklarer stokken i hans ene hånd, men hvorfor det tykke reb i den anden hånd?
- Jeg er på vej ud for at finde hø til mine køer, forklarer han.
Negash var blandt de første evangeliske kristne i det der med årene blev til Mekane Yesus Kirkens Wabe Batu Synode. Livet igennem har han været en aktiv mand i kirken, blandt andet som evangelist og distriktsleder. Han vil gerne snakke, og vi sætter os et sted i skyggen. Køerne må vente.

Kirken vokser
- Da jeg var dreng, var her kun få kristne, men Helligånden har virkelig arbejdet i landsbyerne her omkring, siger Negash.
- Kirken begyndte at vokse i Bale for 30 år siden. Det var i 80-erne under det kommunistiske styre som forfulgte mange kristne. Siden da er evangeliet blevet forkyndt rigtigt meget, men det lå ligesom i dvale i nogle år. Folk var for rige. Nu er folk fattige og mere modtagelige for evangeliet, og kirken vokser igen, mest uden for Dodola by. I dag er vi omkring fire gange så mange kristne som for 30 år siden.
Synoden har i dag over 46.000 medlemmer, men der er stadig store områder uden kristne.
- Også islam står stærkere her nu, mest fordi muslimerne tager deres tro mere alvorligt end før, de er blevet mere fundamentalistiske, forklarer Negash.

Mangler uddannede medarbejdere
Negash’s ene søn, Kefelegn Negash, er generalsekretær i Wabe Batu Synoden.
- Den unge generation får oplæring og uddannelse til at gå ud med evangeliet, mens vi gamle mest fungerer som rådgivere. Nogle gange lytter de til vores råd, men ikke altid, siger Negash med et glimt i øjet.
Det får mig til at spørge hvordan han så synes det går i kirken i dag.
- Kirkens største udfordring er at forkynde evangeliet troværdigt, at vi forkynder Guds ord sandt, svarer han først.
- Der bliver råbt alt for højt til vores gudstjenester. Det går de fleste af kirkens ledere ikke ind for, men det kan skabe problemer og splittelse hvis de der gerne vil råbe, får at vide at de ikke må. Det med at råbe kommer fra pinsekirkerne, og for mig er det et eksempel på hvordan det kan gå når kirken har for få medarbejdere med en solid uddannelse. Dem er der virkeligt brug for mange flere af i vores synode, understreger Negash.

11. november 2013

Del denne side
Læs også
Dagens bedeemne

MY-LINC i Addis Ababa, hvor missionærer undervises i sprog og kultur