Hebano vil forandring

I Hebano er mænd og kvinder enige om at der er behov for et opgør med de skadelige dele af deres lokale kultur.

Af Inger Holmgaard, fysioterapeut og Master i sundhedsantropologi

Omskæring af piger er en meget udbredt skadelig traditionel skik i Etiopien. I Kokossa-Hebano området i Sydetiopien bliver langt de fleste kvinder omskåret. Det sker når pigerne er små eller kort tid før de skal giftes, og det kan gøres på forskellig måde. Når man spørger om grunden til at gøre det, får man mange ”gode” begrundelser: Uomskårne piger har for meget seksuel lyst som ikke kan tøjles, hvilket vil medføre utroskab. Uomskårne kvinder er hysteriske og klodsede så de taber og ødelægger køkkentingene. Uomskårne piger bliver betragtet som urene, og derfor bliver de chikaneret af andre mennesker. Klitoris vil vokse sig stor ligesom mandens penis.
Omskærelsen er ikke religiøst begrundet, men den er så dybt forankret i kulturen at det er svært at ændre på.

Problematiske ægteskaber

En anden traditionel skik der skader etiopiske kvinder, er at små piger – endda spædbørn – bliver ”forlovet”. Det er ganske vist forbudt efter etiopisk lov, men når pigen vokser op, er det i mange tilfælde nærmest umuligt for hende at undgå det ægteskab som hun blev lovet til som spæd.
Eller at en pige bliver bortført og voldtaget og derpå holdt fanget indtil hun er gravid. Så har hun ikke andet valg end at indgå ægteskab med voldtægtsmanden.
Eller arrangerede ægteskaber mellem helt unge piger og mænd der kunne have været deres far eller måske endda bedstefar. Og så er der de såkaldte arveægteskaber hvor en enke tvinges til at gifte sig med sin afdøde mands slægtning. Eller hvis en kvinde dør, tvinges hendes ugifte søster eller en anden ugift, kvindelig slægtning til at gifte sig med enkemanden.
Sådan beskriver mænd i politiske og religiøse lederpositioner og ledere fra forskellige kvinde- og ungdomsgrupper i Hebano de skadelige skikke i kulturen i deres lokalområde.
Både mænd og kvinder nævner også polygami som en skadelig traditionel skik. Det er udtryk for kvinders mindre værd, og så er det en kilde til fattigdom idet en mand umuligt kan sørge for 4-5 koner og deres til sammen 30 børn. Dertil kommer at befolkningstætheden er så stor at der ikke er jord nok til at dyrke afgrøder eller til græsning for kvæget.
Alle de nævnte foreteelser viser at kvinder bliver betragtet som ting eller dyr uden rettigheder. Kvinder har heller ikke ret til at eje ejendom.

Holde fast i positiv ændring

Der er begyndt at ske en ændring med disse skikke som følge af et projekt der har kørt i området i en årrække. Det projekt sluttede for snart et år siden, og nu er lederne bange for at de positive forandringer der var på vej, vil falde tilbage i de gamle folder igen.
Nogle af kvinderne beskriver det således:
- Tidligere betragtede mændene os som ejendom som de havde fuld råderet over. Vi blev behandlet som husdyr. Hvis en kvinde spurgte sin mand om hun måtte sælge et husdyr, ville han svare: ”Kvinder er selv dyr. Hvordan kan et dyr sælge et andet dyr?”
Nu har kvinderne lært at de er mennesker med deres egen identitet og rettigheder, og at de har krav på at blive respekteret.
Alle de fremmødte er enige om at der er behov for forandringer og opgør med mange af de traditionelle skikke. Og alle udtrykker bekymring for at de forandringer der er begyndt, skal gå tabt hvis der ikke sættes yderligere ind for fortsat forandring som gerne må brede sig til nabodistrikterne. 

14. november 2011

Det siger loven

Ifølge etiopisk lov fra 2001 skal både mænd og kvinder være mindst 18 år for at indgå ægteskab. Samme lov forbyder polygami.
Kvindelig omskærelse er forbudt ifølge etiopisk lov fra 2005.