St. John er venner med Vindum

- Vi håber at vi bliver til velsignelse for hinanden, siger pastor Romeo G. Momah om venskabsaftalen mellem St. John’s menighed i Liberia og Vindum Sogn i Danmark.

Af Marianne Bach, kommunikationssekretær fra 1984-2016

En mandag formiddag i september møder jeg Romeo G. Momah på hans kontor på Den lutherske Kirkes store grund i Totota, Liberia.

Romeo er leder for kirkens Christian Education Department, det vil sige den afdeling der blandt andet har ansvaret for søndagsskolerne og for undervisning i den kristne tro. Han er også assisterende præst i St. John’s lutherske menighed i Totota. Det har han været i lidt over fem år, og det er for at snakke om menigheden og dens helt nye venskabsaftale med Vindum Sogn vi mødes i dag. Det vil Romeo gerne, men samtidig er det vigtigt for ham at sige at jeg egentlig burde snakke med sognepræsten. Han hedder John N. Bondo, og det er ham der har det overordnede ansvar for sognet. For tiden studerer sognepræsten dog teologi på Gbarnga School of Theology, så han er kun i Totota i weekenderne. Gbarnga ligger nemlig 66 km og cirka 1½ times kørsel herfra.

Kvinder bygger ny kirke

Romeo forklarer at menigheden i St. John har over 250 medlemmer, og at der plejer at komme flere til gudstjenesterne. I april og maj er gudstjenestedeltagelsen dog som regel langt lavere. Det hænger sammen med at langt de fleste på det tidspunkt bor og arbejder på deres farm, det stykke jord som de dyrker og stort set lever af året rundt.

- Det er vigtigt at huske at vi er et landsogn. Det har også stor indflydelse på vores mulighed for at skaffe penge til arbejdet, og alt det der sker i vores sogn, gøres og finansieres af menigheden selv. Vi får ingen støtte udefra, understreger Romeo.

Alligevel er menigheden i St. John kommet rigtigt langt med at bygge en ny kirke i Totota. Kirken er ottekantet og kommer til at kunne rumme et sted mellem 500 og 900 mennesker. Det kommer an på om de sætter stole eller bænke ind. Byggeriet begyndte i 2011, og nu står murene med tag over, så der kun mangler døre, vinduer, pudsning af mure og så selvfølgelig al ”indmaden”.

- Faktisk er det kvinderne der bygger kirken, siger Romeo.

Menighedens kvinder er organiseret i fem kredse som konkurrerer indbyrdes om at samle flest penge ind til kirkebyggeriet, og hvert år kåres den kvindekreds der har haft størst succes med det i det forgangne år.

- Det giver kvinderne ekstra motivation til indsamlingsarbejdet. Det er også mit indtryk at det spiller en stor rolle for kvindernes indsats at menighedsrådet ledes af en kvinde, fortæller Romeo.

Udover en aktiv kvindeafdeling og søndagsgudstjenester er der bedemøde i St. John hver fredag og bibelstudie for voksne og søndagsskole for børn hver søndag før gudstjenesten.

39 prædikesteder

Ved siden af menigheden i Totota er der 39 prædikesteder i sognet. Dem er John N. Bondo også sognepræst for. Der er næsten 10 km ud til det prædikested der ligger længst væk, og transport er en stor udfordring.

- Vi har evangelister og ordinerede diakoner som støtter det lokale arbejde på prædikestederne, men flere af dem kæmper hårdt for at kunne tjene Gud i kirken og samtidig forsørge deres familier. Prædikestederne skal selv betale løn til evangelister og diakoner, men kollekterne er for små til det, forklarer Romeo.

Venskab med Vindum Sogn

I september underskrev St. John’s menighed en venskabsaftale med Vindum Sogn i Danmark. Med venskabet ønsker de to sogne at skabe relationer til hinanden på alle niveauer i menighedsarbejdet. De vil dele glæder og udfordringer med hinanden, bede for hinanden og være til inspiration for missionsarbejdet i og ud fra de to menigheder.

- Vi håber at vi bliver til gensidig velsignelse for hinanden. Menighedens medlemmer er begejstrede for aftalen selv om de ikke har hørt så meget om den endnu, siger Romeo og forklarer at aftalen med den danske menighed indtil nu mest har været drøftet af præster og menighedsråd.

- Vindum Sogn kunne have valgt en stor menighed i Monrovia som deres venskabsmenighed. Men de valgte et landsogn som vores, og det er vi glade og taknemlige for. Her ude på landet er vi ikke vant til at blive set på den måde, og vi får ingen støtte udefra.

- Personligt håber jeg på at partnerskabet med menigheden i Danmark også kan være med til at motivere de unge i vores sogn. Mange af vores unge er kun lidt engagerede i kirken, og unge mennesker kommer nemt på afveje, tilføjer han.

8. oktober 2015