Fattigdom dræber flere end ebola i Liberia

Den frygtelige ebolaepidemi udstiller Liberias fattigdom.

Af Jakob Swartz, sekretær for international mission 2012-2016

Lille Esther døde på sin måtte på gulvet med en bamse fra Danmark i hånden. Den forældreløse pige, som får hjælp fra Den lutherske Kirke i Liberia og Danmark, havde brug for medicin. Hun havde ikke ebola. Men alle klinikker og hospitaler i Monrovia var overbebyrdede af at tage sig af ebolaofre. Så Esther fik ikke hjælp.
Aviserne fortæller om tusinder der dør af ebola i Vestafrika. Men endnu flere dør af andre sygdomme som de ikke længere kan få behandling for. Malaria, diabetes, tyfus, aids. Ebolaen har bragt Liberia i knæ, og det skyldes grundlæggende fattigdom i landet. 

Borgerkrigens skygge

Liberia har oplevet mindre end ti år med fred efter en borgerkrig der splittede landet ad. Siden krigen er sundhedsvæsenet blevet opbygget med hjælp fra internationale organisationer. Fokus har naturligt været på at hjælpe syge rundt om i landet, frem for at opbygge et stærkt sundhedsministerium. Det betyder dels at der siden krigen ikke har været et system i Liberia til at opsamle informationer om epidemier som ebola. Og der har ikke været et velfungerende system til at udbrede beskyttelsesmaterialer og information fra centralt hold til landets hospitaler. Derfor var der selv flere måneder efter udbruddets start hospitaler der ikke havde fået det nødvendige udstyr til at beskytte deres personale mod ebola.
Folk i Liberia har generelt lille tillid til deres politikere. Siden krigen har der været flere eksempler på at politikere har melet deres egen kage. Derfor er der en skepsis i befolkningen over for officielle budskaber. I starten af ebolaudbruddet var regeringen uklar med information, og det fik nogle liberianere til at tro at regeringen blot fandt på ebola for at få international støtte. Denne skepsis gjorde det svært at få folk til at træffe de nødvendige forholdsregler mod ebola i tide. Nu er der megen oplysning om ebola, og folk tager det seriøst med forholdsregler for at undgå smitten.

Modige mennesker

”Vi er klar til at bringe ofre og tjene det liberianske folk,” siger Emmanuel Oude der leder et begravelseshold i Monrovia. Op til ti gange om dagen henter hans team lig af mennesker der er døde af ebola, med stor fare for selv at blive smittet. Ti procent af ofrene for ebola er sundhedsarbejdere.
Internationale læger og sygeplejersker gør en kæmpe indsats mod ebola i Liberia og bibringer vigtig ekspertise. Men langt størsteparten af dem der arbejder med ebola, er liberianere. Den lutherske Kirke har to hospitaler. På begge hospitaler har der været tilfælde hvor sygeplejersker er døde af ebola. Men hospitalerne er stadig åbne, trods risikoen for smitte af personalet.

Kirkens rolle

”Du snakker med folk den ene dag. Den næste dag får du at vide at de er døde,” siger Naomi Ford-Wilson, generalsekretær i Den lutherske Kirke. Flere af kirkens medlemmer og medarbejdere er døde de seneste måneder. Både af ebola, men også af andre sygdomme de ikke kan få behandling for.
Kirkens folk arbejder hårdt på at give håb i situationen. De gør det ved at kæmpe for at holde kirkens to hospitaler åbne trods ebolafrygten. De bruger deres anseelse og taleret til at oplyse om ebola og hvordan man undgår det. Præster og menigheder tager sig af familier der har mistet et medlem til ebola. Kirken giver folk håb og trøst fra Gud i en ellers håbløs situation.

En lys fremtid?

Man arbejder på at finde en kur og en vaccine mod ebola. Forhåbentlig vil Liberia blive ebolafrit. Men når den sidste ebolalæge er taget hjem, vil Liberia stadig være fattigt. Sundhedsvæsenet vil stadig være skrøbeligt, og samfundet skal igen genopbygges. Her spiller kirken en central rolle fortsat til at skabe forvandling for mennesker, både åndeligt og socialt. Til at bekæmpe fattigdom og forkynde Jesu håb. Det er en lang proces der fortsætter når mediernes lys har bevæget sig til andre dele af verden. Men Promissio og kirken vil fortsat være til stede med det liberianske folk og bekæmpe fattigdommen.

--

Billedet: Kirken giver håb til folk. Men uden for kirken er der sat spande op med klorvand, og kirkegængerne bruger håndsprit inden nadver.

27.10.2014

Del denne side
Læs også
Dagens bedeemne

MY-LINC i Addis Ababa, hvor missionærer undervises i sprog og kultur