Fællesskab på tværs af kirkesamfund

Fælleskirkelige aktiviteter er ikke altid let at få op at stå, hverken i vores hjemlande eller her i Etiopien. Men i forrige uge var vi med på et utrolig spændende program i en by i det østlige Etiopien. 

Medlemmer fra Mekane Yesus Kirken gik sammen om at invitere præster og evangelister fra fem andre kirkesamfund, tilsammen cirka 80 deltagere; lutheranere, pinsevenner og baptister. Byen ligger strategisk, og mange af deltagerne arbejder i områder med både somali-talende og oromo-talende af andre religioner.

Rektor på sprogskolen, Mulugetta Demissie, og jeg var inviteret til at holde kursus om tværkulturel kommunikation og sproglæring, udover at de ønskede at Mulugetta skulle undervise om kristen ledelse. Faktisk blev der også tid til lidt om discipelskab, og deltagerne var meget taknemlige for at kunne komme sammen på den måde og lære disse ting sammen. Mange står alene på udposter, og det at kunne tilbringe fem dage sammen, bede og lovsynge sammen, lære hinanden at kende som mennesker og medarbejdere var opløftende for mange.

"Bed for mig"

En af deltagerne fortalte at han havde været missionær i en by i Vestetiopien i et par år, men han klarede ikke at lære sig sproget der og måtte omplaceres til denne by, hvor der også tales amharisk. I løbet af kurset fik han frimodighed til at prøve at lære det lokale sprog.

”Bed for mig, at jeg kan klare det!”, sagde han. Og det håber jeg at I som læser dette, også vil gøre, både for ham og de mange andre som nu vil prøve at vokse ind i den nye kultur de bor i, ved at blive mere delagtige i livet omkring dem.

Fire punkteringer undervejs

Selve turen var også et kapitel for sig selv, med fire punkteringer, to hver vej! Mulugettas datter, som har ferie fra univeristet, var og med, og for hende blev det en ferie hun nok sjældent glemmer!

Vi fik akkurat skiftet det første dæk før et kraftig uvejr brød løs, med styrtregn så vi knap kunne se vejen foran os. Den lokale dækreperatør vi var hos, brugte gamle, slidte inderdæk, som også var for små til vores bil, og dermed fik vi to nye punkteringer i løbet af de første 100 km på vej hjem. Den ene gang blev dækket helt ødelagt, og da vi til sidst punkterede på det sidste dæk, stod vi der, midt på en lang slette, fortsat 45 minutter fra nærmeste by. Men etiopiere er utroligt hjælpsomme, og jeg (og dækket) fik lov til at køre med en bil ind til byen, og ved hjælp af diverse venners venner og et fantastisk netværk, var jeg efter et par timer tilbage ved bilen med repareret dæk. Desværre fandtes vores dæktype ikke i den by, så Promissios kontormedarbejder, Getachew, kom fra Addis med nye dæk, i tilfælde af at vi fik en punktering til. Det slap vi for, og vi fik god hjælp af en utrolig service-minded dækreperatør i nærmeste by, som kunne forklare at problemet med disse dæk også var relateret til inderslangerne. Vi begyndte jo efterhånden at tvivle, men heldigvis var bilen nu omtrent som ny, faktisk bedre end før, og alt gik godt på vej hjem.

Bønnemøde i bilen

Flere af etiopierne som hørte om dækstrabadserne, udbrød at ”Ja, Djævelen var nok vred over det som var blevet udført, så han prøvede at ødelægge det han kunne!” Og Rom 8,28 om at ALLE ting tjener til det gode for den som elsker Gud, står der fast og sandt fordi det er Guds eget ord! Vi tror ofte at det er de gode ting som tjener til det gode, men også de ting som Djævelen kommer med for at skade, bliver i Guds hænder redskab til velsignelse. Og når vi klarer hellere at takke og prise Gud end at sukke og stønne over alt som går galt og skævt, så sker der noget fantastisk! Vores fokus bliver Gud og hans storhed, i stedet for selve problemet, og dermed mister udfordringen noget af sin negative valør.

Den tredje punktering udløste et rent bønnemøde i bilen, med lovprisning og bøn for menneskene i dette område i Østetiopien som ikke kender Jesus, og som behøver Guds lys. Nok ikke det den onde havde tænkt, nej!

Ny tur langt mod vest

Om to dage rejser vi til Vestetiopien på et lignende kursus og rejser omtrent lige så mange kilometer mod vest som vi var mod øst. De som inviterer os, har egen bil og chauffør, og vi sætter pris på at du husker Mulugetta og mig og kursusdeltagerne i bøn.

Berit 31. august 2015

Del denne side

Berit Østby og Mehret-Ab Bereke Beraki

Missionærer i Addis Ababa, Etiopien

Seneste tags

Seneste kategorier