Giv Jesus videre til næste generation

- skriv Promissio ind i dit testamente.

Storby-projektet ”Jesus til nye bydele”, kirkebyggeri i Yerer i Etiopien og direkte støtte til afdelingen for evangelisation i Liberia er alle aktiviteter, som kun er mulige, fordi Promissio har en arvepulje, som giver os vished for, at vi kan bære de ekstra forpligtelser for den periode projektet løber. Vi kan med andre ord øge missionsarbejdet, fordi vi har venner, der betænker Promissio i deres testamenter.

Vi er taknemmelige for enhver gave, uanset hvornår i livet, den bliver givet.

De økonomiske bidrag fra Promissios venner er hver dag med til at bringe evangeliet over grænser i både Danmark og Afrika. Når vi alligevel placerer de testamenterede gaver i en særlig arvepulje, hænger det sammen med, at gaverne svinger meget i størrelse fra år til år, og samtidig vil vi gerne sikre, at de bliver til mest muligt gavn. Ud over muligheden for at igangsætte nye projekter, bruger vi også en fast procentdel af arvepuljen til vores etablerede arbejde.

De fleste af os danskere har det luksusproblem – da vi generelt er rigere end de fleste andre på kloden – at vi skal finde ud af, hvordan vores værdier skal fordeles, når vi dør. Det er denne opgave, du kan tage hånd omved at oprette et testamente.

Vi hører fra dem, som har fået det gjort – måske ved hjælp fra Promissios advokat – at det giver en ro, og det er med til, at de nærmeste ikke skal gætte på, hvordan deres kære afdøde ville ønske tingene gjort, også i forhold til det økonomiske.

Jeg håber, du vil tage stilling til dit testamente, mens alt er godt, og overveje muligheden for at give Jesus videre til næste generation ved at betænke Promissio.

Del denne side

Frede Ruby Østergård

Generalsekretær

Seneste tags

Seneste kategorier