Etiopien

Ordet Etiopien kalder ofte billeder af sultne børn og visne, tørkeramte landskaber frem hos os - og sådan ser virkeligheden desværre somme tider ud i Etiopien. Landet er dog også meget andet.

Etiopien er landet med mange forskellige befolkningsgrupper og gamle kulturtraditioner med rødder mindst 3.000 år tilbage i tiden.

Etiopien regnes endvidere for at være det første land i verden, der antog kristendommen som statsreligion (ca. år 330). Det betyder dog ikke at Etiopien i dag kan kaldes for et kristent land. 

Statsform:

Forbundsrepublik (ni etniske regioner og den multietniske hovedstad).

Areal:

1,13 mio. km2 (23 x Danmark).

Klima:

Tropisk, men pga. højdeforskelle er der tre forskellige klimazoner i landet. 
To regntider: lille regntid i marts/april og den store regntid i juni/september. Resten af året stort set ingen regn.

Hovedstad:

Addis Ababa.

Indbyggertal: 

115 millioner (2020).

Sprog: 

Hovedsprog: Amharisk. Desuden ca. 80 forskellige stammesprog med ca. 200 dialekter og engelsk.

Religion:

60,1 procent kristne (evangeliske: 17,4 procent).
34,0 procent muslimer.
5,5 procent afrikansk etnisk religion.
0,3 procent ikke-religiøse.
(Kilde: Joshua Project)

Erhverv:

8 procent ernærer sig ved landbrug.
39 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.

Nyere historie:

1974: Militæret afsætter kejseren og udråber landet til marxistisk-leninistisk stat.

1987: Ny forfatning: socialistisk folkerepublik med etpartistyre.

1991: Borgerkrigen gennem ca. 30 år resulterer i præsident Mengistus flugt og oprørsgruppers magtovertagelse. Overgangsregering dannes juli 1991.

1995: Ny forfatning: forbundsrepublik.

2005: Premierminister Meles Zenawi blev genvalgt i maj. Oppositionen beskyldte regeringspartiet for valgfusk, og det medførte en del uro specielt i Addis Ababa resten af året.

2012: Meles Zenawi dør i august, og hans vicepremierminister, Hailemariam Desalegn, overtager regeringens ledelse.

2016: Regeringen erklærer undtagelsestilstand i oktober for at dæmpe uroligheder mellem stridende befolkningsgrupper. Undtagelsestilstanden ophævedes august 2017.

2018: Efter længere tids uroligheder træder Hailemariam Desalegn overraskende frivilligt tilbage og overlader præsidentembedet til den første præsident nogensinde fra den store oromo-stamme, Abiy Ahmed. 

2019: Præsident Abiy Ahmed modtager Nobels Fredspris for sit forsoningsarbejde med Eritrea.

2020: En borgerkrig mellem oprørsgrupper i nord og de etiopiske regeringstropper bryder ud.

Promissios partnere i Etiopien: Mekane Yesus Kirken og Win Souls for God.

13 måneders solskin

Etiopien har deres helt egen kalender. I den består et år af 12 måneder à 30 dage og en kort 13. måned på blot fem dage, dog seks dage ved skudår (hvert fjerde år). Den 11. september er den første dag i det etiopiske år (12. september efter skudår). Og i Etiopien er juledag den 7. januar.

Del denne side
Dagens bedeemne

Frede Ruby Østergård, generalsekretær