Liberia

Et frodigt jungleland der kæmper for at gøre sig fri af fattigdom og borgerkrigens traumer.

Liberia blev grundlagt i 1847 som de frigivne slavers nye hjemland i Afrika. Landets navn betyder "Det frie land", og det har altid været frit i den forstand, at det som det eneste land i Afrika, hverken har været koloniseret eller besat.

Frihed er dog ikke det, der har præget hverdagen mest for Liberias befolkning i landets nyere historie med gentagne regeringskup og senest borgerkrigen 1989-2003.

Statsform:

Republik. Landet er delt op i 15 amter (se kort).

Areal:

111.370 km(2½ x Danmark).

Klima:

Tropisk med megen nedbør især om sommeren.

Hovedstad:

Monrovia.

Indbyggertal:

5 millioner (2020).

Sprog:

Engelsk + 29 afrikanske sprog.

Religion:

45,3 procent afrikansk etnisk religion.
36,8 procent kristne (evangeliske: 9,7 procent).
16,7 procent muslimer.
0,4 procent anden religion.
(Kilde: Joshua Project)

Erhverv:

Stor arbejdsløshed (ca. 85 procent).
84 procent lever under fattigdomsgrænsen (2013). 

Nyere 
historie:

1989: Kupforsøg ledet af Charles Taylor kaster landet ud i borgerkrig mellem flere militser. Tusindvis af liberianere flygter. Stribevis af våbenhvileaftaler slår fejl.

1995: Ny fredsaftale, dannelse af nationalt overgangsråd som skal forberede valg.

1997: Charles Taylor vælges som præsident.

1999: Krigen blusser op igen. 

2003: Oprørsstyrker belejrer Monrovia. Nigerianske fredsbevarende styrker går ind i Monrovia. FN sender styrker til landet i oktober. Charles Taylor går i eksil.

2005: Valg af nyt parlament og præsident: Ellen Johnson-Sirleaf. Det første kvindelige statsoverhoved i Afrika nogensinde.

2006: Ellen Johnson-Sirleaf indsættes som præsident de næste seks år.

2011: Ellen Johnson-Sirleaf genvælges som præsident ved valget den 8. november.

2014-2016: 4810 mennesker dør af ebola i det hidtil største ebolaudbrud i verden.

2017: George Weah vælges som præsident i den første demokratiske videregivelse af magten i landet nogensinde.

 Promissios partner i Liberia: Den Lutherske Kirke i Liberia.

Del denne side
Dagens bedeemne

Frede Ruby Østergård, generalsekretær