Promissio går ind for genbrug

Gør et godt køb i en af vores ni genbrugsbutikker og støt samtidig Promissios arbejde.

Salget i Promissios genbrugsbutikker gør en stor forskel for mennesker i Afrika, som ikke er så heldige at have de samme vilkår som os.

Som kunde eller frivillig i en Promissio-genbrugsbutik er du bl.a. med til at sikre at forældreløse kommer i skole, at unge kvinder kommer ud af prostitution, og at kristne minoritetsgrupper har sunde og velfungerende kirker at komme i. Vores partnere i Etiopien og Liberia knokler hver dag for menneskers helbred, tro og trivsel, og vi er stolte af at vores genbrugsbutikker i Danmark gør dette arbejde muligt.

Promissio er en folkekirkelig organisation, og du kan læse mere om to af vores udvalgte projekter under "Læs også". 

Du kan hjælpe:

  • som vareleverandør (giv dine brugte ting)
  • som kunde
  • som frivillig medarbejder i butikkerne
  • ved at starte en ny butik i din by

Der er mange måder at hjælpe på. Hvis du ønsker at blive en del af et meningsfuldt og spændende fællesskab, så kontakt den Promissio genbrugsbutik tættest på dig.

Overvejer du at starte en ny butik op, der hvor du bor, så kontakt netværkskoordinator Tuja Stæhr Berg på 2452 5021 eller e-mail: tuja(at)promissio.dk.

Promissios indtægter fra genbrugsbutikkerne

2023: 1.000.000 kr.
2022: 691.000 kr.
2021: 532.320 kr.
2020: 498.000 kr.
2019: 605.000 kr.
2018: 407.000 kr.

Promissio er en folkekirkelig organisation

Folkekirken Promissio