Folk føler skyld efter ebola

Menneskers skyldfølelse efter ebolaepidemien i Liberia kalder på kirkens kompetencer inden for sjælesorg.

Under ebolaepidemien i Liberia gjorde Den Lutherske Kirke en stor indsats for at oplyse om ebola og hjælpe de berørte mennesker – praktisk, åndeligt og menneskeligt. Den 9. maj blev Liberia erklæret ebolafrit, og i kølvandet af epidemien møder kirken andre udfordringer som kalder på kompetencer inden for sjælsorgen, idet rigtigt mange mennesker føler skyld efter det de oplevede under epidemien, fortæller projektkonsulent Karen Swartz Sørensen fra Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling.

Det er skyldfølelse over ikke at have kunnet begrave sine forældre hvilket har stor betydning i Liberia. Tusinder af lig blev begravet i al hast, og nogle familier kender slet ikke gravstedet. Det er skyldfølelse over ikke at have givet et glas vand til den ebola-smittede person der lå døende på vejen hvor de gik forbi. Og det er skyldfølelse over at have overlevet at blive smittet med ebola – og måske have givet den videre til andre.

Kirken får endnu en gang brug for at benytte sig af den diakonale metode som består i ”at se – bedømme og handle”, hvis menighedens diakoni skal udvikles så arbejdet med at skabe inkluderende fællesskaber også kan rumme de mange mennesker med skyldfølelse. Og endnu en gang viser det sig, at der er brug for, at kirken yder en holistisk indsats i mødet med mennesker i nød.

Læs mere om kirkens indsats i Liberia i Karen Swartz Sørensens klumme: Diakoni i en foranderlig kontekst.

12. juni 2015

Del denne side
Dagens bedeemne

Frede Ruby Østergård, generalsekretær