Til hest og med bil

Selvom det i dag kan være svært at forestille sig at være missionær uden en bil, var det virkeligheden for Ninna Pedersen, da hun i 1964 blev udsendt som missionær i Etiopien.

Ninna Pedersen var udsendt i 13 år, og de fleste af årene boede hun i Worqa.

”Man kunne ikke køre til dertil, men skulle afsted til hest – to dagsrejser var der til Worqa. Med fly kunne turen gøres på et kvarter,” fortæller Ninna Pedersen, der var udsendt som sygeplejerske til området og i dag er 80 år og pensioneret.

”En bil var behagelig at have, når man kunne komme frem, men er man ude i distrikter, hvor der ikke er vej, så dur det jo ikke. I Dodola kunne vi låne missionens bil, hvis den var ledig, men vi var mange om den. ”

Ninna Pedersen syntes dog ikke, det var utrygt uden en bil.

”Vi var bevægelige dengang med en hest, men det var nok lidt anderledes, hvis man havde ansvar for børn. Vi havde kun os selv, og vi kunne jo komme derfra,” siger hun.

Senere købte en anden missionær i Worqa en bil, som Ninna Pedersen også kunne bruge. Bilen havde de stående i Dodola, og den gav dem mulighed for at kunne komme afsted på ferie, og de brugte den, når de nogle gange om året skulle til Addis Ababa for at handle. Varerne havde de dog ikke med hjem i bilen, men sendte dem med lastbil.

Læs flere utrolige historier om bilens betydning for missionærerne i det nye Promissio-blad. Find det her.

Del denne side
Dagens bedeemne

Ethiopian Graduate School of Theology: Teologisk uddannelse på højt niveau i Etiopien