Hvad må mission koste?

Er grunden til manglen på missionærer at alt for mange af os tjener mammon og bekymrer os, sådan som Jesus taler om i Matt 6,24-34? Er vi så optaget af velstand, villa, vellykkethed og komfortlivet at vi bliver så bundet af disse ting og denne livsstil at vi ikke tør høre kaldet til at gå og til at rejse?

Af Roar Steffensen, valgmenighedspræst og medlem af Promissios bestyrelse

I vores moderne kultur er det selv blandt kristne blevet en selvfølge at vi har ret til et godt liv. Den moderne livsstil med høje materialistiske standarder og god løn er noget af det vi har svært ved at ofre.

Bekymringer

Jesus siger at vores hang til bekymringer for materielle ting er udtryk for en lille tro.

Og når det handler om mission, rejser der sig ofte en masse bekymringer. Det kender jeg godt fra mig selv. Hvad med familien? Hvad med skolegang? Hvad med karrieremuligheder? osv. Og alt for ofte lader vi bekymringerne sejre og lader være med at gå ind i alvorlige overvejelser over kaldet.

Vi skal heller ikke alle rejse ud i en længere fuldtidstjeneste, derfor er det også vigtigt at opmuntre mennesker til at leve med god samvittighed i kald og stand her i Danmark og på den måde være med i Guds mission. Men nogle skal rejse, og jeg tror at mange flere kan og skal rejse.

Manglende tro?

Er manglende missionærer faktisk et udtryk for manglende tro på at den gode og almægtige Gud kan og vil sørge for os – også i en fremmed kultur?

Dette handler om vores gudsbillede og synet på Kristus og på hvad hans frelse betyder for os, for verden og for evigheden. Når det flimrer, så flimrer det hele. Når vi selv vil være, og tror vi kan være, i kontrol over vores liv så Gud køres ud på et sidespor og gøres mindre end han er, så går det galt. Så mister vi det perspektiv at vi som kristne er her med det formål at ære Gud.

Troens mod

Mangler vi troens tillid til Gud som vores almægtige og gode Far, mister vi også troslydigheden til at lade ham være Herre og lade ham sætte målet for vores liv og tjeneste. Og så mister vi også troens mod. Peter havde troens mod til at gå ud over rælingen og gå på vandet! Det var vanvittigt og farligt, men han så på Kristus, ham der har al magt, og gik med ham. Da han begyndte at se på sig selv, blev det for alvor farligt, og han blev bange. Men Kristus greb ham. Og nogle gange må vi bare ud over rælingen - eller ud over ligusterhækken - for at for alvor mærke at Kristus griber os. Så længe vi går og slår vores egen lille græsplæne eller går og sopper i vandkanten hvor vi selv kan klare det, så oplever vi heller ikke den velsignelse det er, at gå med Jesus på bølgerne og at blive grebet af Kristus når vi vakler, og at se at Gud den almægtige sørger for os når vi ikke kan selv. Så spørgsmålet er om mission må koste vores kontrol og selvstyre af livet.

Det koster for dem der bliver

Det koster ikke kun for dem der rejser, men også for dem der sender. Så et væsentligt spørgsmål er: Hvad må det koste Promissio, giverne og de kristne i Danmark? Er vi villige til at yde ofre så vi kan sørge for gode forhold til missionærerne? Det fortælles at William Carey ved sin udrejse til Indien sagde, at der i Indien er en stor guldmine, altså af mennesker der skal frelses. Nu går jeg ned i minen, men I må holde rebene for mig! Altså: missionsselskab og bagland må gennem økonomiske ofre og forbøn holde rebene som missionæren bliver holdt fast i. Vil vi trofast og offervilligt holde rebene for vores missionærer og investere i flere reb så flere kan sendes ned i guldminen?

Velsignelse i omkostninger

Der er ingen tvivl om at vi har et klart kald til at sørge for vores familie og til at sikre vores børn. Men hvis Guds vigtige og gode jordiske gaver til os kommer før Guds ære og før tro og lydighed, er det så et tegn på at vi imod Jesu ord forsøger at vinde livet her i verden? Hvis det er tilfældet, er det heller ikke overraskende at vi går glip af velsignelser i vores liv med Gud. For selv om mission koster, får vi en rigdom af velsignelse tilbage når vi får lov at være med i hans store mission og mærker os grebet af Jesus midt i afkald og omkostninger.

18. april 2016 

Del denne side
Læs også
Dagens bedeemne

Frede Ruby Østergård, generalsekretær