Kirken er vokset med ti procent i år

I Etiopien er Mekane Yesus Kirken vokset med 648.624 nye troende i år.

- Vi priser Gud for at 648.624 nye troende blev føjet til vores kirke i 2015, fortæller Zerihun Gebre fra Mekane Yesus Kirkens afdeling for kristendomsundervisning og teologi i Etiopien.

De mange nye troende svarer til en kirkevækst på ti procent i løbet af i år - hvilket er mindre end kirkens målsætning.

Kirken planlægger en omfattende evangelisationskampagne i sommer hvor alle kirkens 8.100 menigheder og 3.000 prædikesteder skal ud og vidne for mennesker. Planen er nå tre millioner etiopiere med et kristent vidnesbyrd i løbet af kampagnen.

- Vi behøver jeres forbøn. Stå sammen med os og bed for vores evangelisationskampagne, lyder Zerihun Gebres opfordring til Mekane Yesus Kirkens venner i Danmark.

11. august 2015 

Del denne side
Dagens bedeemne

Deborah Center: En ny chance til tidligere prostituerede