Mad til 567 flere mennesker i 3 måneder

Promissio har samlet ca. 144.500 kr. ind til nødhjælp i Etiopien i maj og juni 2016 – eller det der svarer til mad til knap 567 mennesker i 3 måneder.

Vi er rigtig glade for at kunne sende de ekstra penge oven i de midler, vi har fået via Udenrigsministeriet til projektet, for det er helt sikkert med til at redde liv.

Over ti millioner etiopiere havde brug for nødhjælp efter lang tids tørke i landet.

Projektet var beregnet til at hjælpe 1.000 af de mest udsatte mennesker i Dawe Sarar distriktet, Sydøstetiopien, i tre måneder, maj - juli 2016. Sammen med Mekane Yesus Kirken fik vi 250.000 kr. fra Udenrigsministeriet til projektet og vi lovede at lægge minimum 30.000 kr. ekstra. Det beløb er overgået med godt 100.000 kr, og derfor får flere mennesker hjælp.

Projektet er en del af Mekane Yesus Kirkens indsats. Kirken har mange års erfaring med nødhjælps- og udviklingsarbejde. Den har et stort kendskab til lokalområderne og er partner med regeringen og mange store NGO'er i den aktuelle situation med hungersnød.

I Mekane Yesus Kirken hører Dawe Sarar distrikt til i Wabe Batu Synoden som Promissio har arbejdet tæt sammen med i over 65 år, og vi glæder os over, at vi, takket være mange gode givere, i samarbejde nu kan sørge for, at mange flere mennesker får hjælp.

(Opdateret den 5/7-16 med revideret tal - før stod der 133.000 kr.)

Del denne side
Dagens bedeemne

Mission blandt muslimer i Etiopien