"Jeg troede, at jeg skulle miste alt"

Af Berit Østby, missionær i Etiopien
Redigeret af Rikke Thomassen, journalist

Da jeg ringede til Deborah Center en uge før etiopisk nytår i september, var den helt store rengøring i gang på centeret. Alle pigerne var i gang, og i baggrunden kunne man høre lyden af råb og latter og møbler, som blev flyttet.

Yerus Asmare og Hanna Misgana er to af Deborah-pigerne, og jeg fik lov til at forstyrre dem midt i det sjove. Begge lød fornøjede og glade, på trods af at de på dette tidspunkt ikke havde været uden for centerets område i fem måneder. Jeg forslår, at de kan komme hjem til mig og fortsætte stor-rengøringen, hvis det stadig klør i fingrene, og de griner og siger: »Vi kommer«.

Pigerne fortæller, at månederne med corona-pandemien er gået meget bedre end forventet. Da coronavirus kom, frygtede de, at de skulle miste deres familier til pandemien, men heldigvis er alle friske, både pigerne og deres familier. »Jeg troede, at jeg skulle miste alt, min egen sundhed og min familie, men jeg er her fortsat i live,« siger Hanna, der jævnligt har telefonisk kontakt med sin familie.

»De har det godt, men det har ikke været muligt at besøge dem i løbet af månederne med coronavirus,« siger hun.

Frygtede at ende på gaden igen

Siden det første tilfælde af Covid-19 i Etiopien i midten af marts har reglen været, at alle pigerne på centeret ikke har måttet forlade området. Det har derfor kun været Ealed Admasu, leder af Deborah Center, og hendes assistent, Asellef Yimer, som har kunnet handle mad med mere. Priserne på madvarer er steget drastisk i landet, så de måtte kontakte ledelsen på Win Souls for God for at få flere penge til at købe mad for. I begyndelsen var pigerne på centeret bange. Både for den forfærdelige pandemi, som indtog landet, men også for at centeret skulle lukke ned, og at pigerne derved ville ende på gaden igen. Mange af dem sagde, at de hellere ville dø. Men de har i stedet oplevet, at de er blevet godt beskyttet, og at Gud har givet dem fred og styrke hver dag.

Rutiner skaber en god hverdag

Ealed fortæller, at de har gode rutiner, som får dagene til at gå – blandt andet gør de rent og laver mad, de har også et program med bibelstudie og bøn, og de har også været i gang med håndarbejde, blandt andet hækling. Det er Yerus, som har lært de andre at hækle.

»Jeg lærte det af nogle naboer ved at se på, hvordan de gjorde det,« siger Yerus, og nu har pigerne hæklet en række småting; små dukker, løbere og meget andet. De løb dog tør for garn undervejs og kunne ikke komme ud og købe mere. Derfor begyndte de med perler, og alt sammen sælges nu gennem Win Souls for God, som driver Deborah Center.

Kan snart begynde på arbejde igen

Begge piger har også oplevet, at der er kommet noget godt ud af de måneder, hvor de har skullet holde sig inden for centerets område for at beskytte andre. »Coronatiden har ikke bare været dårlig. Jeg har lært nye ting om mig selv og om Gud,« siger Yerus, og Hanna supplerer: »Coronatiden har givet mig tid til at samle mine tanker og meditere over Guds Ord.«

Selvom Covid-19 fortsat er aktiv i Etiopien, er der planer om, at pigerne kan starte op på arbejde som frisører igen i november, og selvom tiden i isolation har været god, glæder de sig til at komme uden for centerets område igen – med maske og social afstand.