Ud af prostitution

Deborah Center hjælper unge, etiopiske sexarbejdere væk fra gaden og ind i et værdigt liv.

Tiggeri, overgreb, kulde, ydmygelse, sygdom og evig søgen efter mad. Gadelivet er hårdt, og det er hverdag for 150.000 mennesker i Etiopiens hovedstad, Addis Ababa. De fleste er sendt på gaden af fattigdom og sociale problemer. Mange af dem er børn og unge, og alt for mange piger ender i prostitution.

En vej ud af prostitution

Deborah Center er Win Souls for God's rehabiliteringscenter for unge piger i prostitution. Her får de konkret hjælp til at komme ud af prostitutionen, og de får omsorg efter den både fysisk og psykisk hårde tid på gaden. Det sker ved, at pigerne får ophold på hjemmet, en uddannelse og eventuelt et lille beløb til at starte egen virksomhed for.

Se videoen og få et indblik i hverdagen på Deborah Center.

Det sker

  • Win Souls for God driver Deborah Center, som årligt bebos af 17-19 tidligere prostituerede.
  • Win Souls for God opsøger de prostituerede på gaden for at opbygge relationer.
  • Beboerne på Deborah Center tilbydes en uddannelse som f.eks. frisør eller inden for forskellige fag på et lokalt hotel.
  • Omkostningerne for én pige i én måned på Deborah Center er 2.060 kr.

Giv en gave til projektet

  • Giv en engangsgave med kort nedenfor
  • Bliv fastgiver til projektet nedenfor
  • Giv en gave med MobilePay til 20848 (skriv projektnummer 7919adresse og CPR-nummer for fradrag).

Relaterede artikler

P1300715 Ealed Mennesker Portrait WEB Red Rund

»Det bedste, vi kan give gadepigerne, er fortsat Guds kærlighed, som er så meget mere værd end penge. Og netop det, at Promissio støtter, giver flere mulighed for at opleve dette.«

Ealed Admasu, leder af Deborah Center.