Jakob og Jeppe fik mulighed for at hjælpe - helt konkret

Af Rikke Thomassen, journalist

»Det var det vildeste,« siger Jakob Madsen om de fire uger, han og vennen Jeppe Muff havde i byen Totota i det nordlige Liberia. I foråret 2022 var de to unge mænd udsendt som volontører til Liberia i seks uger, og de havde begge et brændende ønske om at hjælpe med noget frivilligt arbejde.

Så da de gennem den lokale missionær, Bryan Palmer, fik muligheden for at være med til ombygningen af en lokal skole, var de hurtige til at takke ja – også selvom det var hårdt fysisk arbejde flere dage om ugen.

Blev gode venner med en ung liberianer

Her arbejdede de sammen med flere lokale og lærte en ung mand, Jonathan, rigtig godt at kende.

»Han havde boet inde i storbyen og blev nødt til at flytte hjem igen, fordi hans bror døde i et trafikuheld. Derfor var han nu den, der skulle forsørge sine forældre, og han havde det både godt og hårdt. Han måtte tjene penge for at kunne hjælpe sine forældre, som var gamle – begge hans forældre var over 60 år – og hans far var sengeliggende,« fortæller Jeppe Muff.

»Det var rigtig spændende at lære Jonathan godt at kende og høre om hans liv. Vi fornemmede dog også, at han var stolt af at være sammen med os, og det var både rart og ubehageligt, for vi ville jo gerne være ligeværdige,« forklarer Jeppe.

Derfor var det også godt for de to volontører sidst i opholdet i Liberia at mærke, at der var grænser for Jonathans velvillighed.

»Inden vi skulle rejse fra Liberia igen, ville vi gerne invitere Jonathan ud at spise, og vi spurgte ham, om han havde planer for søndagen. Han skulle til gudstjeneste, svarede han klart, men hvis vi kunne mødes før eller efter, kunne han godt. Så selvom han var stolt af at være sammen med os, ville han ikke aflyse en gudstjeneste for det,« smiler Jeppe.

Det var også noget af det, der var til stor inspiration for både Jakob og Jeppe – liberianernes gudsforhold.

»De har en anden taknemmelighed for de ting, de har. Vi har jo i overflod og mærker ikke den samme afhængighed af Gud og Jesus. Men den taknemmelighed, de har, den er bare så stor en del af deres liv. Det kan vi lære en masse af,« siger Jakob Madsen.

Inspireret af den lokale missionær

Det, der nok alligevel gjorde størst indtryk på de to volontører, var mødet med den amerikanske missionær, Bryan Palmer, der har boet i Totota de seneste 12 år.

»Det var vanvittigt inspirerende at møde Bryan,« siger Jakob og fortæller begejstret videre:

»Han er en altmuligmand. Han er elektriker for byen, han er præst, han er læge. Og han bor på en måde, som vi helt sikkert ikke kunne leve ret længe,« siger han, og Jeppe supplerer:

»Han var i gang dagen lang. Han går i seng ved syv-otte-tiden om aftenen og vågner klokken fire om morgenen. Når vi var færdige med arbejdsdagen klokken fire, var vi fuldstændig færdige af det fysiske arbejde, vi havde lavet sammen med ham, men han kom hjem og fortsatte. For så stod der måske fem personer foran hans dør, ofte nogle der havde behov for lægelig hjælp, som de ikke kunne få andre steder. Så prøvede han at finde ud af, hvad de fejlede, og skaffede medicin til dem. Det er jo ikke risikofrit at hjælpe dem, men han har gjort det i mange år – og de har bare ikke andre muligheder. De er lykkelige for, at han er der,« siger Jeppe, der ikke er i tvivl om, at Bryan er en del af Guds plan i Liberia.

Tættere som venner

For Jakob og Jeppe var det nogle oplevelsesrige uger i Liberia, og de har været meget glade for at have hinanden at dele oplevelsen med. De var nære venner på forhånd – og turen har kun styrket deres venskab.

»Vi er helt sikkert kommet tættere. Selvom vi har kendt hinanden siden børnehaven, har vi alligevel oplevet nye sider af hinanden, og det er fedt at få en oplevelse sammen med en, man kender i forvejen,« siger Jeppe, og Jakob tilføjer:

»Nu kan vi bare snakke om Liberia som ingen andre. Det styrker helt sikkert vores venskab.«

 

Vil du gerne rejse ud som volontør? Så skriv til pernille@promissio.dk.

Artiklen bliver bragt i Promissio-bladet #3 september 2022.