En uge med fest

Velkommen til 2017. Vi gik ind i det nye år onsdag d. 12. september. I Etiopien følger man den julianske kalender, der ligger 7 år tidligere end den gregorianske kalender, som det meste af verden ellers bruger, så her er vi alle 7 år yngre.

Nye nytårstraditioner

Tirsdag var der allerede godt gang i nytårsfejringen. De fleste butikker havde pyntet op med balloner i gule og sorte farver, da det er nytårsfarverne. Det er de, fordi der blomstrer en gul og sort blomst kun på denne tid af året. Blomsten hedder Meskel, og det betyder “kors” på amharisk. Den er blevet et symbol for nytåret og Meskel, som fejres om nogle uger. Mange butikker havde også pyntet op med papirsblomster i forskellige størrelser samt skruet helt op for højtalerne, så hvor end man gik, var der højt festmusik. Når det skal være ekstra fint, spreder man tørt græs ud på gulvet. Det gør man både på offentlige steder og hjemme.

Nytåret handler meget om fællesskab og at være sammen med familie eller venner. Vi var så heldige at blive inviteret til frokost hos Berit og Mehret-Ab sammen med den danske missionærfamilie, der også er udsendt af Promissio. Her fik vi selvfølgelig nationalretten injera. Til injera får man forskellige saucer kaldet wot. Til nytår får man ofte dorowot, som er kyllinge-wot. Det var rigtig lækkert, og de havde været så søde ikke at lave den helt så stærk, som den plejer at være. Det var jo trods alt danskere, de havde besøg af ;) En dejlig dag fyldt med hygge, fællesskab og leg.

Bryllup med Gud i fokus

I lørdags var vi heldige at være blevet inviteret til et bryllup. Selvom vi var inviteret til klokken 11, ankom vi først klokken 13.30, lige efter at brudeparret også var ankommet. Her er der en helt anden opfattelse af tid. Derhjemme ser vi på tiden som noget, der løber fra os og render ud mellem hænderne på os. Som en ressource og noget, der skal udnyttes. Her i Etiopien er tiden noget, som kommer til én, og det er ikke mængden af den tid, vi bruger sammen, men det er kvaliteten, der er vigtig.

Da vi ankom til kirken, var der fuld gang i sang, dans og musik. Under vielsen var der mange andre ritualer end dem, vi er vant til fra danske bryllupper. Blandt andet skulle parret tænde et stort stearinlys med to små stearinlys for at symbolisere, at de var to, men nu er blevet én. På trods af sprogbarrieren var vi ikke i tvivl om, at deres ægteskab blev overgivet til Gud. En stor del af gudstjenesten blev brugt på at bede for brudeparret. Da parret blev fulgt ud af kirken, var der igen sang, dans og fejring af kærligheden. Efter gudstjenesten var der reception, hvor der selvfølgelig også var injera. Vi er efterhånden ved at have lært, at jo rødere wot, jo stærkere er den, og denne gang var den meget rød. Under receptionen var der en "gave-ceremoni", hvor de, der havde gaver med, gav brudeparret dem og fik efterfølgende taget et billede med parret. Til bryllupper i Etiopien er der ikke personlige taler til parret. Her handler det mere om Guds rolle i ægteskabet. Dagen er derfor fyldt med fest, lovsang og bøn. Det var en festlig dag, og vi er meget glade for at have været en del af.

Da Etiopien både er et muslimsk og kristent land, er der mange helligdage og festlige begivenheder. Fælles for dem alle er, at det er med Gud i fokus, hvilket vi synes er en vildt fin måde at fejre på. Det er helt sikkert noget, vi kan lære mere af derhjemme.