25 år efter Janne Pedersens død lever arven efter hende stadig

Af Anika Thorø Weber, journalist, og Line Reckweg Nissen, markedsførings- og sekretariatskoordinator

Den 28. marts 1997 sætter den 41-årige missionær Janne Pedersen sig i sin bil for at køre den lange vej fra byen Dodola i Etiopien til sit hjem længere sydpå i Delo Mena.

Men Janne når aldrig frem.

I næsten en uge er Janne Pedersen sporløst forsvundet i regnskoven, indtil myndighederne den 3. april fortæller, at hun er fundet myrdet.

Selvom Janne Pedersen på tragisk vis mistede livet, så lever både mindet og arven efter hende videre den dag i dag – 25 år efter.

Den missionær, som andre gerne ville være

I sit hjem i det midtjyske har Rita Olesen fundet fotoalbummet frem. Her viser hun billeder af sin søster Janne Pedersen fra årene inden den skæbnesvangre dag i 1997.

»Hvis jeg skal beskrive hendes væsen, så er det nok: Tolerance, empati. Hun var stilfærdig, og hun gjorde ikke opmærksom på sig selv umiddelbart. Hun viste sig ikke frem. Vores børn og min brors børn, de elskede hende. Hun var simpelthen den sødeste og dejligste moster og faster,« siger Rita Olesen.

De samme minder om en vellidt og ydmyg kvinde har hendes daværende kollega, Per Rasmussen, også.

»På mange måder var hun lidt et billede på den missionær, som mange af vi andre gerne ville være,« siger han og uddyber hendes forhold til de lokale etiopiere.

»Hun ville gerne være én af dem, samtidig med at hun var sig bevidst, at det var hun ikke. Hun ville ikke foregøgle, at hun kunne være en etiopier og leve på deres vis. Men hun ville gerne være sammen med dem uden på nogen måde at fremhæve sig selv. Det kan godt lyde som et idealistisk billede af hende, men sådan var hun faktisk.«

»Man glemmer ikke Sister Janne«

Janne Pedersen mistede livet i regnskoven, og i den efterfølgende rapport kan man læse, at hendes ansigt var tydeligt skændet. En muslimsk måde at vise, at man ikke ville høre hende tale eller lytte til, hvad hun havde at sige.

Men i dag, 25 år siden hændelsen, taler hendes vidnesbyrd stadig stærkt til en generation af unge mennesker, som aldrig har mødt hende. For ved siden af hendes velholdte gravsted i Dodola ligger synodens bibelskole, som kirken har opkaldt efter hende, og evangelister tager i dag deres uddannelse på ”Sister Janne Pedersen Memorial Bible School”.

Én af dem er Yames Bekele:

»Jeg vil gerne være ligesom Janne. Hun kom langvejs fra for at fortælle mit folk om Jesus, selvom det kostede hende livet. Dét inspirerer mig. Jeg vil også fortælle om Jesus,« siger han.

Janne Pedersens liv og tjeneste har ikke kun betydning på bibelskolen. For hele synoden klinger navnet Janne Pedersen i dag som noget helt særligt.

»Det er noget, der fylder meget for kirken stadigvæk. Det er jo ikke bare, fordi man holder fast i noget, som man gerne vil have til at fylde, for man glemmer ikke Sister Janne, og man glemmer ikke det, der skete. Det har været med til at definere den nye synode i Bale,« siger Per Rasmussen.

Det største vidnesbyrd om vigtigheden af hendes tjeneste taler i dag igennem den store vækkelse, der er i den kirke i Delo Mena og omegn, som hun var med til at grundlægge. Sidste efterår kunne de tælle fem nye kristne – om dagen.

Selvom den ydmyge og stilfærdige Janne Pedersen aldrig selv ville tage æren for kirkens vækst, så er der ingen tvivl om, at Gud har brugt både hendes liv og død til at bringe evangeliet frem i Delo Mena.