Ansvarlig kirkedrift begyndte med tiende

I menigheden i Hissu i Etiopien giver alle tiende. Det giver kirken overskud til blandt andet at hjælpe nye menigheder i gang og købe jord - både for at dyrke den og til kirkebygning.

Af Lotte Carlsen, netværkskoordinator

”Hvis jeg skal fortælle alle de ting, Gud gør for os her, så vil det blive en meget lang eftermiddag,” siger Mekonnen fra menigheden i Hisso da vi spørger, om de vil fortælle os om, hvad det er, der sker ude i Hissu.

I forbindelse med planlægningen af Global Discipleship Training i Robe i Etiopien havde Frede Ruby Østergård og jeg ønsket at møde en menighed, som vi i Danmark kunne lære noget af, og da synodepræsident Mude Bati fortalte os om menigheden i Hissu, var vi ikke i tvivl om, at vi skulle mødes med dem. Her var noget at lære.

Derfor havde vi glædet os til at mødes med Mesfin og Mekonnen.

Det er tankevækkende allerede fra begyndelsen, for det første, de gør, er at fremhæve, hvad Gud har gjort hos dem i stedet for at fremhæve, hvad det er, de gør. De har en stærk bevidsthed om deres arbejde – og vilje til at arbejde – men også en bevidsthed om, at intet af det var blevet til, uden at Gud var den, som gav.

”Alt ændrede sig, da vi hørte om Gud og tog imod ham som vores Frelser. Vi blev forfulgt, fordi vi blev kristne. Vores hus blev brændt ned. Vi blev frosset ude af samfundet. Men det gjorde os stærke,” siger Mekonnen og fortæller videre:

”Så begyndte vi at give tiende og samle sammen, og vi underviste i at give tiende. Vi byggede en lade, hvor alle kunne give deres førstegrøde af høsten som tiende. Vi fik ingen hjælp udefra. Og dette system blev en del af vores identitet, af os selv. Vi skaffede os noget jord, så vi kunne plante eukalyptus, og vi lejede nogle stykker jord. Vi dyrkede det sammen og det, vi tjente, blev brugt til outreaches,” fortæller Mekonnen.

Tiende og landbrug er således to grundsten i menighedens økonomi.

Tjener penge via landbrug

Hisso ligger 31 kilometer øst for Robe – et sted, hvor de kan købe jord i tre forskelle distrikter. Jorden køber de både for at dyrke den og til kirkebygninger.

“Vi har følt Guds velsignelse over menigheden helt fra begyndelsen, og Gud er blevet ved med at velsigne os. Vi har arbejdet hårdt, siden vi tog imod Jesus, og vores landbrug er blevet model for andre,” siger Mekonnen.

En del af kirkens indkomst kommer således fra dyrkningen af jorden. De er meget dygtige landmænd, og Mekonnen underviser menighedens medlemmer i at dyrke landbrug. Visesynodepræsident i Wabe Batu-synoden, Pastor Girma Jenberu har også fortalt, at menigheden producerer noget af det bedste durum-hvede i Etiopien. Men det fortæller de ikke selv om. Deres fokus er på evangelisation og outreaches, og her bliver det også tydeligt, at de er handelsmænd, for det er ikke uvæsentligt, hvor meget de har betalt for jorden til de outreaches, de har startet omkring Hissu.

“Vi har startet fem outreaches, og vi har købt jorden til dem alle. Et af jordstykkerne kostede endda 139.000 birr,” fortæller Mesfin.

Det svarer til 31.000 danske kroner. Men så meget har de ikke betalt alle steder. Tværtimod.

“For nogle år siden lejede vi en halv hektar jord, og så spurgte udlejeren: ’Hvorfor køber I det ikke bare?’ Så købte vi det for 2.000 birr. En anden outreach købte jord for 50.000 etb og plantede eukalyptus. Snart vil de fælde træerne, og så har de penge til at bygge en kirkebygning,” siger Mesfin.

På den måde bruger de jorden både til at få overskud via dyrkning og til kirkebygning.

Uddanner evangelister

Alle i menigheden giver tiende, og kirken tager sig af dem, der kommer i menigheden, ligesom de hjælper hinanden. I menigheden er der en præst og fire evangelister, og da vi mødes med Mesfin og Mekonnen fortæller de, at to af evangelisterne for øjeblikket er på ”Sister Janne’s Bible School”.

Ud over at arbejde meget reflekteret med kirkens økonomi, arbejder de også ansvarligt med uddannelse af evangelister og målrettet evangelisation. Når man kører fra Robe og østpå skal man krydse en flod, og menigheden har besluttet, at det er deres ansvar at evangelisere fra denne flod og ud til Somali-regionen.

Samtidig rækker ansvarligheden også ind i det lokale samfund.

“Det handler også om at være et godt vidne ud fra den måde, vi lever på. Folk fra vores menighed får uddannelse, og de bliver blandt andet valgt til byrådet og ansat som lærere på skolen,” siger Mekonnen.