Vi kan lære meget af det etiopiske syn på mission og teologi

Af Anja E. D. Nedergaard

»Mission var et relativt simpelt begreb, vi fra Vesten brugte om, at befolkningen i missionslandene skulle lære af os og blive som os i Vesten,« fortalte formand for Promissios bestyrelse, Kurt Rønne, i introduktionen til dagens oplæg.

I dag er en anden og mere kompleks tid, hvor vi ser en brændende og levende tro i missionslande, som for eksempel Etiopien. Dog er der stadig behov for mission i form af samarbejde med kirken i Etiopien. Her kan vi gensidigt lære meget hinandens teologi og syn på mission på tværs af landegrænser.

Teologiske forskelle mellem Danmark og Etiopien

De teologiske forskelle mellem Danmark og Etiopien er til at tage og føle på. Det forklarede Daniel Lanting i sit oplæg om nutidens etiopiske teologi: »Hvis vi skal udlægge evangeliet i Danmark, taler vi ofte i kategorierne synd og skyld. Her er retfærdiggørelseslæren central og evangeliet er løsning på vores synd og skyld. I Etiopien har de derimod fokus på Jesu’ sejr, det som også kaldes Kristus-Victor-læren. Her handler evangeliet om den sejrende Kristus og frihed fra frygt,« fortalte Daniel Lanting, der er bestyrelsesmedlem i Promissio.

Finn Rønne, der professor ved Dansk Bibel-Institut og ekspert i etiopisk teologi, forklarede efterfølgende i sit oplæg om teologiernes møde, at forskellene skyldes, at teologien skal besvare relevante spørgsmål i forhold til kultur og kontekst:

»Vi taler om forskellige teologier, fordi omgivelserne er forskellige. Teologiens opgave er at svare på de spørgsmål, omgivelserne stiller til kristendommen, på en relevant måde i forhold til den kontekst, som spørgerne befinder sig i. Vestlig teologi og etiopisk teologi skal dermed svare på forskellige spørgsmål.«

Vi kan lære af den etiopiske teologi i dag

»Global mission er vigtigt, fordi vi dér møder kristne, som har andre perspektiver end vores egne. Vi får nogle perspektiver med, og det er godt for os. Global mission bliver vi alle sammen rigere af,« forklarede Daniel Lanting i slutningen af sit oplæg.

Denne konklusion istemte Finn Rønne efterfølgende i sit oplæg: »Etiopien har ikke haft en oplysningstid, ligesom vi har haft i Vesten. Derfor er den almindelige etiopier ikke præget af en postmoderne tankegang. Etiopierne kan derfor lære noget fra vores vestlige teologi om traditioner i kirkehistorien og metodelære i bibeltolkning. Men vi kan også lære noget af dem,« forklarede Finn Rønne. Ifølge ham er der derfor tale om et berigende og lærerigt møde, når vestlig og etiopisk teologi mødes.

»Etiopiernes forståelse for og tilgang til det overnaturlige i kirkehistorien og Bibelen er anderledes end vores, og det er en meget synlig og virkelig del af deres hverdag. Det overnaturlige er ikke udvasket fra teologien, som det ofte er i vestlige sammenhænge. De kan derfor hjælpe os med forstå mirakler og det overnaturlige i kirkehistorien og Bibelen. Den almindelige etiopier forholder sig til åndeverdenen, hvorimod vi i vores del af verden kan have svært ved at forholde os til, at der er en åndelig virkelighed.«

Ifølge Finn Rønne reagerer etiopisk teologi på flere områder mod den nuværende vestlige teologis praksis. »Det gælder vores manglende bibelske etik i Vesten, hvor de ser, at Bibelen ikke længere bestemmer, hvordan kristne skal leve og agere. De kan derfor inspirere os til at holde fast i den bibelske etik.
På samme måde fremholder etiopiske teologer, at vi fra Vesten i praksis ikke altid forholder os til hele det bibelske verdensbillede. Dermed kan etiopisk teologi minde os om, hvad det bibelske verdensbillede indebærer.«

Efter dagens oplæg var de unge samlet til en drøftelse om dét at være global, ung kristen.

 

Artiklen blev bragt første gang i Promissio-bladet #4 september 2023