Det rykker mig, når jeg møder mine kristne brødre og søstre ude i verden

Af Line Reckweg Nissen, markedsførings- og sekretariatskoordinator

»Jeg har været på besøg hos kirker i Afrika, og jeg har fået lov til at snakke med dem. Mødet med dem, og at se og mærke og høre, hvad der sker der, sætter et aftryk, som du ikke kan lade ligge.«

Sådan fortæller Jens Medom Madsen, som til dagligt er generalsekretær i Indre Mission. Han har mødt den internationale kirke, og det har fået ham til at reflektere over, hvad vi i Danmark kan lære af dem.

Af samme årsag besøgte han Promissios årsmøde og delte sit syn på, om der er plads til international mission i de lokale fællesskaber i dagens Danmark. Det har fået mig til at ringe ham op for at få en snak om mission, imperialisme og Jesus-brand.

Mødte international mission hos en gammel dame

Jens Medom Madsen kan ikke undsige sig at mærke den nød for andre mennesker, som international mission er drevet af. Frøet til det blev plantet af en gammel dame, som gav ham sit første møde med international mission gennem den lokale DMS-kreds.

»Det var ikke vigtigt, hvad kredsen hed. Jeg var under 10 år gammel. Men vi mødtes hos en gammel dame på villavejen, som samlede os i hendes stue, og så læste hun højt af nyt derude fra, og vi tegnede tegninger, som blev sendt derned,« erindrer Jens Medom Madsen.

»Senere havde jeg fornøjelsen af at møde kirkefolk i Sierra Leone, Uganda og Tanzania. Noget af det, ydre mission kan, er at være en inspirationskilde til at række evangeliet videre ved at mærke deres glød. Man møder mennesker, der er så grebet af Jesus, at det får indflydelse på, at de vil fortælle evangeliet om Jesus videre - og handle på den kærlighed, som de selv er mødt af. Det rykker mig som person, når jeg møder mine kristne brødre og søstre ude i verden.«

Netop den glød, der er at finde i mennesker, der elsker Jesus, ligger Jens Medom Madsen meget på sinde. Det vender vi tilbage til.

»Vi har brug for det, som kommer derude fra«

Jens Medom Madsen ved, at international mission for nogen bliver en kæphest, fordi de mange års mission fra nord til syd visse steder har givet et imperialistisk syn på arbejdet. Nogle kristne undlader at støtte international mission, fordi de har en opfattelse af, at den vestlige livsstil påduttes de afrikanske partnerkirker.

Det billede kan Jens Medom Madsen ikke genkende i nutidens arbejde.

»Vi har brug for det, som kommer derude fra. Den der imperialistiske tænkning har jeg svært ved at få øje på. Da vi var i Sierra Leone med nogle elever, havde eleverne nemt ved at få øje på fattigdommen omkring sig. Men da en af de lokale kirkefolk finder ud af, at en af eleverne kommer fra et skilsmissehjem, udbryder han: ”Sikke forfærdeligt, sikke en fattigdom,”« fortæller Jens Medom Madsen, og understreger igen, hvordan mødet med en anden kristen kultur har påvirket ham:

»Det blev for mig et konkret eksempel på, hvordan mødet mellem mennesker kan give et helt andet perspektiv på måden, vi tænker om ting i vores kultur. Vi kan have glæde af at blive vækket og få drejet vores øjne, så vi får syn for, om vi bruger meget krudt på noget, som vi ikke behøver bruge krudt på. Det kan mødet med kristne brødre og søster fra andre dele af verden hjælpe os til.«

For at skabe disse møder, der kan vække og dreje vores øjne, tror Jens Medom Madsen vi kunne have gavn af flere internationale missionærer i Danmark:

»Jeg kan godt overveje, når vi sender missionærer, hvornår vi skal vende den rundt, så vi får flere herop? Så vi får den glæde og begejstring herop, og får det syn, de har, på nogle ting. Der kan være nogle kulturbarrierer, før det bliver helt godt, men vi kan hente mindst lige så meget derfra, som vi kan fra kirkerne i England eller USA.«

Hjertet for mission har ændret sig

Men der bliver ikke sendt eller modtaget mange missionærer i dagens Danmark. Midlerne er få og missionsselskaberne kan ikke udfylde alle åbne stillinger. Men i Jens Medom Madsens øjne skyldes det ikke manglende hjerte for mission:

»Verden er blevet mindre, men missionsaspektet er ikke fulgt med. Synet på verden er kommet gennem sociale medier og vores jobs, hvor mange i dag rejser meget, men missionsaspektet er ikke fulgt med. Omvendt så oplever jeg ikke, at missionsaspektet eller hjertet for mission er blevet mindre, men det har ændret sig. Der er sket en forandring, i måden folk udfolder hjertet for international mission.«

Fra glæde til brand

Så er vi tilbage ved Jesus-gløden. For Jens Medom Madsen oplever som sagt stadig, at danskerne har et hjerte for mission. Samtidig kunne han godt ønske, at flere blev sat i brand, som han har oplevet det i Afrika. Så tror han på, at glæden vil få et andet udtryk.

»Kan der ske et ryk, hvor vi ikke længere holder glæden for os selv, men det bliver så kæmpestort, at vi ikke kan lade være med at dele det ud? Hvor det bevæger sig fra glæde til brand,« spørger Jens Medom Madsen og fortsætter:

»Jeg tror, at når vi selv er grebet af evangeliet om Jesus Kristus, så vil mission ligge os lige for. Et kristent fællesskab kan ikke være lukket. For når det er grebet af Jesus, vil det åbne sig mod samfundet med et ønske om at række det videre, som vi selv har fundet.«

Det vigtigste møde

Kristne brødre og søstre i Afrika med en brand for Jesus har rykket ved noget i Jens Medom Madsen. Denne brand er vækket af et livsforvandlende møde med Jesus Kristus, som har sat varige spor i deres liv og bevæget dem til handling. Og selvom et møde med den internationale kirke kan berige de danske kristne fællesskaber, så er det klart for Jens Medom Madsen at mødet med Jesus, er vores vigtigste opgave:

»”Vores opgave er at lede mennesker hen til Jesus og så efterlade dem der. Så klarer han resten,” sagde Hans Erik Nissen engang. Står vi der, så står vi i et livsforvandlende møde.«