Elever samler 42.176 kr. ind til Etiopien
TAK til 10. Give Away på Djurslands Efterskole for 42.176,32 kr. som de har samlet ind til mission i Etiopien.
Fredag den 19. juni var Promissios netværkskoordinator Lotte Carlsen inviteret til indsamlingsfest på Djurslands Efterskole. Her fik hun overrakt en check på 42.176,32 kr. som eleverne på skolens 10. Give Away klasse har samlet ind til mission i Etiopien i løbet af skoleåret.
Eleverne har blandt andet afviklet sponsorløb, auktion og salg af egne kreationer, solgt lodsedler og holdt bedsteforældredag - alt sammen for at samle penge ind til mission i Etiopien gennem Promissio og til et sportsprojekt i Tanzania. Den 19. juni blev der så gjort status, og det viste sig at eleverne i alt havde samlet 82.176,36 kr. Flot gået!
Promissio siger tak til eleverne og deres lærere - og til deres familier og andre som har bidraget til indsamlingens flotte resultat.
29. juni 2015