Fra 42 til 71 præster på én dag

Af Katrine Schøler Holmgaard, missionær i Etiopien

”Bøn er den vigtigste kvalifikation i jeres tjeneste.”

Sådan lød budskabet til de 29 ordinanter, der blev præsteviet i Dodola i Sydetiopien den 2. juni 2019. De har alle studeret i minimum to år på en af synodens bibelskoler i Worqa og Dodola eller på Mekane Yesus Seminary i Addis Ababa.

Mange vil mene, at uddannelsen må være den vigtigste kvalifikation for at blive præst, men meningen med budskabet er, at det er altafgørende, at de i tjenesten har vedvarende kontakt med Gud – i udfordrende situationer, i tider med succes, når man er mange i menigheden eller få. Og det er bestemt et relevant budskab at få med.

Ud af de 29 nye præster skal 28 være præster i 6 forskellige sogne i synoden, og den sidste person er bibelskoleleder i Dodola. Sognene er store med mange menigheder, og hele Wabe Batu Synodens areal kan sammenlignes med Letland på godt 60.000km². Derfor gør de 29 nye præster en forskel for synoden. Med de nye præster kommer synoden op på at have 71 ordinerede præster, og det betyder, at der oftere vil kunne afholdes dåb og nadver i synodens 109 menigheder, hvor folk i nogle geografiske områder tidligere skulle vente længe på at blive døbt.

Det er noget af det, Mude Bati, synodepræsidenti Wabe Batu-synoden, lægger vægt på:

”Jeg håber, at det øgede antal præster i synoden vil styrke oplæringen af de kristne i området og give mulighed for, at sakramenterne (red. dåb og nadver) kan forvaltes oftere for flere.”

Højtidelig gudstjeneste

Ved gudstjenesten hjalp missionær Christian Schøler Holmgaard, som selv er ordineret, til ved ordinationsliturgien.

”Det var en meget højtidelig gudstjeneste,” fortæller han og giver et indblik i, hvordan ordinationen foregik:

”Vi gik ind på en lang række i procession, mens den stuvende fulde kirke sang lovsang. Ved selve ordinationshandlingen stod ordinanterne i tre rækker rundt om alteret, og der blev blandt andet læst op, hvad præstetjenesten indeholder og missionsbefalingen fra Mattæus 28. Herefter sagde de trosbekendelsen i kor og aflagde præsteløftet ved at række hånden i vejret og gentage løftet på to lokale sprog, og de blev derefter erklæret præster og fik en stola på. Alle øvrige præster, der var til stede i kirken, lagde hånd på de nyordinerede, mens de knælede under forbøn. Da gudstjenesten var slut, gik alle ud i procession under fortsat og taktfast klapsalve.”