Kan vi tillade os at sende volontører ud?

Panelet bestod af Benjamin Kobborg, cand. teol. og tidligere projekt- og volontøransvarlig i Afrika InTouch, Rebekka Brødsgaard Knudsen, stud. psyk. og tidligere ungdomssekretær i Brødremenigheden, og Joakim Vejen Hjort, bachelor i teologi og national koordinator i Israelsmissionens Unge. Dialogen blev styret af Vibeke Follmann, der er antropolog, ledelseskonsulent og gennem de seneste 10 år har siddet i Mission Afrikas bestyrelse.

 

Af Rolf W. Jørgensen, skribent

De fleste danske missionsorganisationer har gennem de seneste årtier sendt volontører ud til en bred vifte af opgaver. Ud fra overskriften »Volontør - for hvis skyld?« svarede panelet godt og udfordrende på de spørgsmål, de tre organisationer bag TALK havde forberedt: Er det forsvarligt? Kan vi overhovedet tillade os det? Gør det gavn? Gør det skade? Kan vi sørge for, at det ikke gør skade? Og hvilken signalværdi har det i det hele taget at sende unge ud, som tænker, de skal gøre en forskel?

Kompleksitet

Promissios ungdomsnetværker, Henriette Svejgaard, havde arrangeret aftenen i samarbejde med Wycliffe og Mission Afrika Youth. Hun fortæller, at volontørprogrammerne rummer en stor kompleksitet.

»Sender vi volontører ud for volontørernes skyld – eller for organisationernes skyld – eller har modtagerne brug for volontøren? Volontørerne kommer med nogle intentioner og ideer, men organisationerne har også nogle motiver og håb, og så er der modtagerne, som har nogle forventninger og drømme. Spørgsmålet er, om de tre aspekter kan kombineres?«

Organisationerne håber, at et volontørophold giver engagement i global mission, men for en volontør på et børnehjem er det måske relationen til nogle børn, der kommer med hjem i hjertet.

Erfaring frem for opgave

De tre panelister tror stadig, der er en fremtid i at sende volontører ud, men opfordrer til at fokusere mere på forventningsafstemning og samtaler inden udsendelsen.

Og netop på det punkt blev Promissio fremhævet, fortæller Henriette Svejgaard:

»Promissio holder screenings-samtaler med potentielle volontører for at finde ud af, om der er et match. Desuden har Promissio også valgt at kalde det noget andet end volontør, nemlig Christian Culture Traveller (CCT). Alene det giver et signal om, at Promissio gennem CCT inviterer unge til at rejse ud og blive inspireret af et andet land, en anden kultur, en anden kirke og nogle andre opgaver. Det er mere en invitation til at erfare og opleve end til at gøre en forskel.«

Der var dog enighed om, at volontørprogrammer giver inspiration.

Bragt første gang i Promissio-bladet #1 2024