Mindeord over Ato Alemu Shetta

Af Finn Hougaard, tidligere missionær og missionssekretær

Det var med sorg, at jeg tirsdag den 10. oktober modtog meddelelsen om, at Ato Alemu Shetta var død. Han fik stor betydning for mig i min tjeneste.

Mit kendskab til Ato Alemu Shetta går tilbage til 90’erne. Jeg mødte ham første gang til DEM’s [det tidligere Dansk Etiopier Mission, red.] årsmøde i april 1990. Jeg var netop tiltrådt som missionssekretær, og jeg må sige, at jeg blev meget betaget af denne imødekommende og tillidsvækkende Synodepræsident i Den Sydetiopiske Synode, som det hed dengang, der mødte mig med åbne arme. Jeg spurgte ham allerede da, hvor lang tid, jeg skulle bruge til mit første besøg i Etiopien i kommende januar 1991. ”Er 2-3 uger nok?” spurgte jeg. Svaret var kort med et stort smil: ”Make it 5 weeks” – ”Gør det til 5 uger, så vi kan tilbringe en del tid sammen, så du kan få en god introduktion til Etiopien og kirkens arbejde”. Ato Alemu vidste helt præcist, hvordan man er partner i mission.

I mine øjne var Ato Alemu Shetta en særdeles kompetent kirkeleder, der vidste i hvilken retning EECMY og SES i samarbejde med DEM skulle bevæge sig i for at nå ud med evangeliet til de alleryderste områder i det sydlige Etiopien. Dello Menna havde hans helt store bevågenhed, og vi har talt meget sammen og længe om mulighederne for at sende missionærer til det område. Han havde visioner, men også en standhaftighed, når det gjaldt, hvordan arbejdet skulle udføres. Jeg havde på et af mine besøg fået en meget kraftig anmodning fra vores bestyrelse og sekretariat om at spørge direkte synodens ledelse, hvorfor dette og dette ikke var blevet udført. Det gjorde jeg så. Ato Alemu Shetta sad og lyttede til mit indlæg. Med et smil replicerede han så: "Hvorfor spørger du os ikke om, hvad vi har gjort?”
Det blev en lærestreg igen om, hvad balancen mellem kirken og kirkens partner skulle være. Han kendte den, men uden at være hovmodig modstridende, men kærligt vejledende. Sådan var han.

Jeg mistede desværre kontakten, da Ato Alemu rejste til England til videre studier. Jeg lærte dog så meget om ham, at jeg blev klar over, at han vidste, at også uddannelse var vigtigt - også for en ledelsen i den hastigt voksende Mekane Yesus kirke. Jeg mødte ham dog senere i forbindelse med en missionærsamling, jeg som missionær i Liberia var inviteret til. Jeg mødte samme troens forkæmper. Han sad over for mig i stuen i DEM’s hus i Addis Abeba, som vi havde gjort så mange gange før på Synodekontoret. Det var dog en lidt ældre udgave, men det var de samme stærke ord om forbønnens og evangelisationens nødvendighed, der kom ud af hans mund og øjne. Nu er denne mund blevet stille og disse øjne slukkede, men Ato Alemus vidnesbyrd lever videre.

Ære være Ato Alemu Shettas minde.