Pænt overskud i 2014
Promissio er meget taknemlig for at kunne præsentere et overskud på årsregnskabet for 2014.
Promissio kom ud af 2014 med et overskud på 353.245 kr. efter henlæggelser af gaver der er øremærket til formål i Etiopien og Liberia, og som først anvendes senere. Før henlæggelserne er årets overskud på 481.966 kr.
Overskuddet skyldes god opbakning fra givere og genbrugsbutikker og især at årets udgifter blev mindre end der var budgetteret med, blandt andet i Etiopien og Danmark.
Årsregnskabet fremlægges på Promissios årsmøde i Herning lørdag den 11. april.
27. marts 2015