Troldmandens søn er kristen
Som barn tilbad Ayele onde ånder. Nu er han kristen og studerer teologi.
Ayele Amote Chame er 23 år og kommer fra Geresse ved Arba Minch i Sydetiopien. Han er født og opvokset i en familie som tilbad onde ånder. Faderen var en form for troldmand som folk kom til for at tilbede de onde ånder.
Da Ayele var omkring 13 år gammel, fik han en trang til at gå i kirke. Han vidste hvad det betød for hans far, men der var noget som bare rørte sig i ham så han ikke kunne lade være. En dag går han, og han tager imod Jesus.
Da hans far finder ud af det, bliver han vred og begynder at slå ham i hovedet. Faderen vil have at han skal tilbede de onde ånder med ham, og han vil tvinge Ayele til at spise den grød som de laver til ånderne. Men Ayele vil hellere dø end spise den grød som var ofret, og dermed forbande sig selv.
I tiden omkring han blev kristen, havde Ayele meget at se til. Hans familie tilbad onde ånder. Han aftalte med sin far at de skulle finde ud af hvilken gud der var stærkest. Før mødet tager Ayele ud og bor i en skov i tre dage for at bede til Gud. Da han kommer til sin fars hus, kan han mærke at der er en forstyrrelse. Der var en åndelig kamp i gang. Gud viste den dag Ayeles far at Gud er den stærkeste.
Nu studerer Ayele på første år missionsteologi på Tabor Evangelical College. Han er meget klar på at han har en opgave for Gud. Det er vigtigt for Ayele at blive udrustet til at læse og tolke Bibelen så han kan formidle ordet sandt og rent til kommende generationer.
Læs mere om Ayeles kamp med at gøre op med fortidens åndedyrkelse.
29. januar 2015