"Uden Gud havde jeg ikke overlevet"

18-årige Fatu er noget så udsædvanligt som en ebola-patient, der overlevede ebola-epidemien i Liberia. Hun sidder i sit køkken og fortæller sin historie til Promissios praktikant Nanna Rindom Vad. De har mødt hinanden gennem Den Lutherske Kirke i Liberias program for forældreløse og udsatte børn. Fatu er en af dem, der er så svagt stillet, at hun indgår i programmet.

Ebolaen har ligget som en tung dyne over huset, de sidder i. I værelset ved siden af køkkenet døde 11 af Fatus familiemedlemmer af ebola under epidemien i 2014-2015. De blev båret væk af sundhedspersonale. Isaac Dowah, præst i Den Lutherske Kirke, besøgte Danmark i foråret og sagde om ebolaen: ”Vi måtte ikke komme nær vores børn, hvis de blev syge. Vi kunne kun se til på afstand, mens de døde.” Det oplevede Fatu på egen krop.

I efteråret 2014 begyndte hun at vise sygdomssymptomer, og den 19. oktober blev hun i al hast hentet af en ambulance og bragt i isolation. Hun havde fået ebola. ”Jeg var helt alene. Ingen måtte besøge mig. Folk i sengene ved siden af mig døde. Jeg var så bange, og jeg græd hele tiden,” fortæller Fatu.

Men der var én, som var tæt på og holdt hende i hånden hele tiden. ”Gud var på min side. Hvis han ikke var her, havde jeg ikke overlevet,” siger hun.

”Jeg har stor grund til at stole på Gud”

Næsten halvdelen af alle ebolasmittede under epidemien døde, men den 5. november 2014 blev Fatu erklæret rask og udskrevet fra hospitalet. Hjemkomsten blev dog ikke, som man kunne have håbet.

”Da jeg kom hjem igen, var mine venner bange for mig. De løb væk fra mig. Jeg havde ingen kræfter, så det var meget svært for mig at hente vand,” siger Fatu. Frygten for ebola har stigmatiseret mange overlevende, og sygdommen har også sat sine tydelige spor på Fatus krop. Hun har efter sygdomsforløbet mistet en stor del af sin hørelse.

Men da alting så allersværest ud, bad hun igen til Gud: ”Jeg sagde til Gud: ’Hjælp! Sig til nogen, at de skal hjælpe mig!’ Og Gud sendte altid nogen. Jeg har stor grund til at stole på Gud.”

Kirken giver Fatu en fremtid

Fatus mor døde af tuberkulose som følgesygdom til AIDS for mange år siden. Fatu bor i dag hos sin tante i Monrovias største slumkvarter, West Point. I huset, hvor hun bor, er de 15 mennesker, og alle sover på samme værelse. Familiens eneste indkomst kommer ved at sælge poser med vand på det lokale marked, men da deres fryser, som køler vandet, er gået i stykker, har de svært ved at få til dagen og vejen.

Kirkens støtte betyder derfor, at Fatu kan få mad, tøj og skolepenge. En støtte som ikke kun har betydning her og nu. ”Kirken hjælper mig også til at få en fremtid,” siger hun.

Fatus yndlingsfag er geografi, og hun drømmer om at arbejde ved et flyselskab. ”I skolen lærer jeg om verden, og jeg vil vildt gerne ud og se den, så min drøm er at uddanne mig som stewardesse og rejse verden rundt,” fortæller hun.

Der er uendeligt langt fra slumkvarteret i Monrovia til et arbejde som stewardesse, men med hjælp fra Den Lutherske Kirke i Liberia, som er støttet af Promissio, kan det måske en dag lade sig gøre.

Giv en gave til Den Lutherske Kirke i Liberia, så børn og unge som Fatu kan hjælpes ud af slummen og ind i en lysere fremtid.

MobilePay: 20848. Mærk din indbetaling "7817".

 

Netbank: Registreringsnr: 2207, Kontonummer: 0062262753. Mærk din indbetaling "7817".