Vi tager på opdagelsesrejse i, hvem Gud er

Vejen til Liberia har ikke været lige ud ad landevejen for Sissel og Thomas Kofoed Nedergaard. Heller ikke da de i marts måned første gang skulle besøge landet og strandede i Bruxelles, fordi ingen i travlheden op til afgang havde overvejet at skaffe liberiansk visum til de to missionæraspiranter. Men hjælpsomheden i lufthavnen ville ingen ende tage, og fra de ramte ambassaden gik der kun to timer før de stod med deres visum i hånden.

”Alle forhindringer taget i betragtning, så oplevede jeg virkelig, at Gud var med os. Og forhindringer vil vi også møde i Liberia. Det kommer ikke til at køre på skinner hele vejen. Men allerede så tidligt at opleve at Gud er med os, synes jeg er en stor motivation og en stor styrke at have med,” fortæller Sissel.

Lånte Bibelen på biblioteket

Gud har været en del af både Sissel og Thomas’ liv, siden de var små. Thomas er opvokset i Horne, en lille by tæt ved Hirtshals i Nordjylland. 

”Da jeg gik i fjerde eller femte klasse lånte jeg en bibel på biblioteket. Jeg slog op på Johannesevangeliet kapitel 14 og læste det op for min farmor. Det, syntes hun, var alletiders, så hun gav mig en bibel i julegave, og så har jeg egentligt læst i Bibelen lige siden.” Til konfirmandforberedelse gik det op for Thomas, at det var spændende at nørde bibeltekster, og fra en dag i stuen, hvor hans mor spurgte ham, om han ville være præst, har det været dét, han har arbejdet frem imod.

Sissel boede de første 10 år af sit liv på Bornholm. Derefter flyttede familien til Gjern, hvor hun boede de næste 10 år. Siden da har hun været på lidt af en rundtur i Jylland og er endt sammen med Thomas i Viborg, hvor hun arbejder på det lokale sygehus som sygeplejerske.

Hver sommer i barndommen gik på bibelcamping, så duften af varme og primitiv livsstil, som man finder i Liberia, vækker for Sissel gode minder.

Forandret af et særligt seminar

Bibelcamping har på mange måder bundet en sløjfe om det unge ægtepars liv.

De mødtes første gang på Hjallerup Bibelcamping i 2013. Tre somre og et bryllup efter var det også her, de hørte kaldet til at rejse ud som missionærer.

Den sommer holdt Promissios missionærpar i Etiopien, Anders og Tine Møberg, et seminar. ”Vi sad i hver sin ende af teltet, og jeg kunne mærke, at det Anders og Tine sagde, skabte resonans i mig. Jeg vidste, jeg skulle finde ud af, hvad det skulle betyde, for jeg kunne se mig selv i det, de fortalte om. Og så tænkte jeg: ’Gad vide hvordan jeg får Sissel til at overveje det her?’ Men da jeg mødte hende lige efter, kunne jeg se, at der også var sket noget med hende,” fortæller Thomas.

”Det var utroligt spændende at høre, hvad de havde at fortælle, og der var meget, der talte til mig i det. Jeg kunne virkelig godt forestille mig at rejse ud på samme måde. Det var den ene side af det. På den anden side var der alle bekymringerne,” tilføjer Sissel.

Lysten til at rejse ud kolliderede for Sissel med det afsavn af familie og venner, som uundgåeligt ville følge med. Men en snak med to professionelle undervejs i screeningsforløbet satte nogle ting på plads:

”Snakken gjorde det klart for mig, at livet jo ikke stopper, bare fordi jeg ikke er i Danmark. Det var godt at finde ud af. Det gav mig en frihed til at sige: ’Jeg kan godt det her,’” fortæller Sissel.

Vi rejser på Guds løfter

Parret besluttede sig for at forfølge missionærkaldet, og hvis Gud ikke ønskede den vej for dem, havde de tiltro til, at han ville lukke dørene for dem. Det har han ikke gjort, og nu står de på tærsklen til at rejse til Liberia.

”Jeg tror, det vil være godt for os at komme ud et sted, hvor tingene ikke er som herhjemme, hvor alt er trygt og ’safe’, men hvor det i langt højere grad handler om, at vi rejser på Guds løfter, og så må vi stole, tro og håbe på, at det bærer,” siger Thomas.

Sissel supplerer: ”Herhjemme i Danmark har vi alt, hvad vi har brug for. Det er for nemt at leve, som om Gud ikke findes. Det er for nemt bare at lade den ene dag tage den anden. Vi søger begge to at komme væk og se den måde Gud arbejder på, og se hvordan liberianerne er afhængige af Gud.”

For Thomas som teolog har udsendelsen også sat gang i nye overvejelser om, hvilken Gud han tror på:

”Kultur og teologi er nogle gange fedtet ind i hinanden på en sådan måde, at vi ikke kan skille det ad. Når man så kommer ned i en anden kultur, hvor teologien er den samme, men er fedtet ind i en anden kultur, tror vi, at vi kan få mere at se af den Gud, vi tror på. Vi tager på opdagelsesrejse i, hvem Gud også er.” 

Ærefrygt og ensomhed

Det var først et godt stykke inde i processen, det gik op for Sissel og Thomas, at Liberia ikke kun havde noget at give til dem, men at de i kraft af deres fagligheder også havde noget at give tilbage. Alligevel går de til opgaven med ydmyghed:

”Vi blev hurtigt klar over, at vi ikke skulle tage til Liberia for at reformere det hele. Vi skulle ikke tage derned med ambitioner om, at når vi rejser derfra igen om fire år, så er alle luthersk kristne og hele sundhedssystemet kører tip top. Vi tager derned for at bidrage med det, vi kan. Måske får det en betydning for nogen mennesker, måske ikke, men det er vores håb,” siger Sissel.

”Et godt ord, der beskriver, hvordan vi har det med opgaven, er ærefrygt. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske. Det er stort, det vi er på vej til. Det er ikke bare at skifte arbejde ud, det er at skifte alt ud. Selv tøj. Vi har en formodning om, at vi godt kan det, og derfor gør vi det. Vi har også en formodning om, at vi kommer mere beriget hjem, end vi tog afsted, men der er også den risiko, at vi kommer derned og finder ud af, at vi bare ikke kan det. At det, Gud ville vise os med det, faktisk er noget helt, helt andet. Ærefrygten er der, og den fylder af og til mere end gåpåmodet. Men den får mig også til at tænke, hvor fantastisk det er, at vi kan være en del af Guds mission på denne måde – 6.000 kilometer væk,” siger Thomas.

Sissel og Thomas forventer, at udsendelsen også vil være præget af ensomhed, særligt til at starte med.

”Jeg tror, noget af det mest udfordrende for os bliver ensomhed. Der er nogle få andre vesterlændinge, men det er ikke det samme. Vi har hinanden, men vi kommer som fremmede til en anden kultur langt hjemmefra, hvor traditioner og sprog er anderedes. Det tror jeg bliver en udfordring for os, ” siger Sissel.

Men af de to er det også Sissel, der er den optimistiske, og selvom der bliver udfordringer, fandt hun også en overraskende hjemlighed.

”Jeg var overrasket over, hvor varmt der er i Liberia, men jeg befandt mig godt i det. Og da vi ankom til Totota med den store græsplæne og solen bagende, mindede det mig på en god måde om bibelcamping.”

 

Af markedsførings- og sekretariatskoordinator Line Reckweg Nissen.
Bragt første gang i magasinet TORVET, juni 2017.