»Vi skammer os ikke ved at spørge jer om hjælp, for vi kan ikke klare os selv«

Af Lotte Carlsen, missionær i Etiopien

Dawe Serar ligger 17 km fra grænsen til Somali-regionen i Etiopien, og det var et af de steder, vi besøgte, da Bjarne og jeg i juni 2021 var på tur rundt i Øst Bale Provsti sammen med Yared Tesfaye, provsti-leder, og Endalu Lamesa, evangelist og medlem af provsti-komiteen.

Øst Bale Provsti strækker sig over et område på størrelse med Danmark, men vejene er så elendige, at det mere føles som et område på størrelse med Kina. Vi humpede og bumpede 675 km rundt i området og besøgte fire menigheder og tre outreaches (prædikesteder) på mindre end fire døgn.

Det var hårdt, men for os var velsignelserne ved turen langt større end udfordringerne. Vi havde et fantastisk fællesskab på turen, og vi blev meget klogere på, hvor vi er havnet. Det er meget overvældende og vanvittigt  spændende at få lov at være en del af.

Mangler vand og strøm

Hos de i alt syv Mekane Yesus-fællesskaber, vi besøgte på turen, spurgte vi alle steder om deres historie, deres velsignelser og deres udfordringer, og vi må sige, at der var meget at lytte til. Der er mange forfølgelser, god vækst på vej, mange udfordringer og et kæmpestort arbejde at gøre alle steder!

Særligt gjorde vores oplevelser i Dawe Serar et stort indtryk på os. Dawe Serar er i høj grad ”udkantsetiopien”. Der er meget varmt, tørt og støvet.  Nogle genkender måske navnet, da Promissio i samarbejde med Mekane Yesus-kirken har haft nødhjælps- og udviklingsprojekter på stedet de seneste år. Der er ikke ført vand ud til byen, og der er først lige kommet strøm, men da der ikke er kommet strømmålere endnu, kan ingen endnu benytte sig af strømmen.

Huset blev stenet, når de samledes

Vi mødtes ved rådhuset med Berhanu, et af medlemmerne af outreachet i
Dawe Serar. Han satte sig i bilen og viste os ud til kirkegrunden. Her gik
vi ind i kirkebygningen, som er bygget af bølgebliksplader. Der er intet gulv i
kirken, ingen vinduer, ingen strøm, kun nogle meget primitive bænke og en lille prædikestol.

Evangelist Gemechu stødte til sammen med ældsterådets sekretær, Negasa, og et par stykker flere, og vi spurgte til deres historie. En af dem fortalte:

»Vi begyndte for tre år siden i et privat hus, men huset blev stenet, hver gang vi samledes der. Derfor bad vi myndighederne om et stykke jord, og det fik vi, fordi vi kommer fra Mekane Yesus-kirken, som hjælper folk i området. Vi samledes i begyndelsen på grunden uden en bygning.«.

Nu står der en kirkebygning, og de er også begyndt at hegne grunden ind,
men mangler penge til at købe de sidste bølgebliksplader til hegn.

Hærværk mod kirkebygningen

Han fortalte videre om nogle af de store problemer, de har oplevet:

»Først fik vi stjålet 17 bænke i kirken. Næste gang blev vores tæpper og gardiner i kirken brændt af. Sidste gang forsøgte de at sætte ild på selve kirkebygningen, men vi fik heldigvis slukket ilden i tide. Vi var trætte og græd. Brandstifterne blev arresteret, og vi fik ansat en vagt for at hindre flere af denne slags ting. Men da vi ikke har råd til at betale en ordentlig løn, og da arbejdet kan være farefuldt, rejste vagten herfra efter få måneder.«

Herefter tog den frivillige evangelist, Gemechu, over:

»Vi skammer os ikke ved at spørge jer om hjælp, for vi kan ikke klare os  selv. Tak fordi I kommer og ser til os og ikke kun til projekterne i byen! Jeg vil gerne henvise til salme 84, vers 11, hvor der står: ”En dag i dine forgårde er bedre end tusind, jeg selv har valgt.” Denne dag er i dag, fordi I kom!«

Uendelige behov i Bale

Og der fik jeg en klump i halsen. For hvis det er så vigtigt, at vi kommer, så er vores ansvar meget stort.

Det gør os ydmyge og samtidig ufatteligt taknemmelige over at være sat i den tjeneste, vi er sat i.

Vi er stadig ikke sikre på, præcis hvordan vi bedst skal tjene i kirkens arbejde, for først nu er vi færdige med byggeriet af Mana Galataa, og i skrivende stund er det kun en måned siden, vi sendte EDT-holdet til
Danmark. Men nu ved vi meget mere om området og ser, at behovene er uendelige.

I det mindste kan vi stå sammen med kirkelederne i Bale og lytte til dem – og det er en stor velsignelse for os, at evangeliet er på vej ud over stepperne i Bale.

Udgivet første gang i Promissio-bladet #3 2021.