TORVETs Højskole

Til november 2025 afholder organisationerne på TORVET endnu engang sine populære højskoledage på Virksund Kursuscenter.

Tilmeldningen er åben: Tilmeld dig her.

Vi glæder os over at kunne byde velkommen til indholdsrige dage på Virksund Kursuscenter.

Dette års tema er »Dialog – i liv og mission«

Med dygtige oplægsholdere, der har noget på hjerte vil vi med afsæt i kirkens fortid og nutid, kigge ind i kirkens fremtid. Der bliver tid til at lytte, at samtale og slappe af. Glæd dig til udbytterige dage på dette skønne kursussted.

Lederpar: Ann-Mari og Sten Nielsen, Anna-Marie og Hans Jørgen Hansen

Velkommen til TORVETs Højskole 2025!

 

Arrangører

TORVETs Højskole arrangeres i fællesskab af organisationerne bag TORVET i Aarhus: Israelsmissionen, Menighedsfakultetet og Promissio.

Højskoledagene afholdes på Virksund Kursuscenter, der bliver drevet af Luthersk Mission. Kursuscentret ligger i smukke omgivelser kun et stenkast fra Hjarbæk Fjord med en skøn udsigt ud over vandet. Centret råder over skov og store græs-og strandarealer med rige muligheder for at gå ture i området. Indkvarteringen sker på værelser, der alle er med eget bad og toilet.

Datoer

TORVETS Højskole varer fire dage fra den 3.-6. november 2025.

Talere

Oplægsholderne i år er:

Bodil Skjøtt: Cand. teol. Tidligere missionær i Liberia, medarbejder på Caspari-centret i Jerusalem, generalsekretær i Israelsmissionen. Tovholder på Den danske deltagelse i Lausannebevægelsens møde i Seoul i efteråret 2024.

Erik Holmgaard: Sognepræst ved Gl. Haderslev Kirke. Har besøgt Mekane Yesus kirken i Etiopien 7 gange de sidste 25 år – oftest med en gruppe unge. Medlem af Promissios betyrelse og formand for Evangelisk Alliance.

Finn Aasebø Rønne: Professor på DBI i global kirkehistorie. Underviser en måned om året på Ethiopian Graduate School of Theology udsendt af Promissio.

Thomas Bjerg Mikkelsen: Fakultetsleder på Menighedsfakultetet. Tidligere generalsekretær i Indre Mission.

Karsten Hauge Mortensen: Tidl. rektor på Det kristne Gymnasium i Ringkøbing.

Læs hele programmet og find praktisk info her.

Tilmelding

Tilmelding kan ske på dette link frem til d. 10. oktober.

Har du spørgsmål, kan du ringe eller skrive til Menighedsfakultetet: 7356 1240 eller mf@teologi.dk. 

Læs beretning fra deltagere på TOVET's Højskole 2023:
Deltager på Torvets højskole: »En bragende god idé«