Årsregnskab for Promissio
Regnskaberne viser, hvor vi fik pengene fra - og hvad vi brugte dem til.
Underskud i 2023
Promissios årsregnskab for 2023 viser et underskud efter henlæggelser på -1.374.989 kr.
Underskuddet skyldes dels en stigning i udgifter grundet inflation i både Liberia, Etiopien og Danmark, samt ansættelse af nyt missionærpar i Addis Ababa med tre børn og deres skolegang.
De samlede indtægter for 2023 er på i alt 7.312.897 kr. (mod 8.071.717 kr. i 2022). Faldet i indtægterne skyldes øremærket tilskud fra CKU i 2022, samt færre projektindsamlede midler.
Underskud i 2022
Promissios årsregnskab for 2022 viser et underskud efter henlæggelser på -252.074 kr. Underskuddet består af henlæggelser på 120.694 kr., som primært består af penge indsamlet fra Gjern-komiteen, hvor alle penge ikke kunne anvendes til projektet i 2022.
215.752 kr. er afskrivning på biler i Etiopien og Liberia.
De samlede indtægter for 2022 er på i alt 7.291.806 kr. (mod 6.528.030 kr. i 2021). Stigningen skyldes i høj grad en øget indtægt fra genbrug, hvor blandt andet vores butik i Brøndby har slået salgsrekord i 2022.
Underskud i 2021
Promissios årsregnskab for 2021 viser et underskud efter henlæggelser på 624.602 kr. Underskuddet består af henlæggelser på 174.712 kr., som primært består af penge indsamlet fra Gjern-komiteen, hvor alle penge ikke kunne anvendes til projektet i 2021. 263.000 kr. er afskrivning på biler i Etiopien og Liberia.
De samlede indtægter for 2021 er på i alt 6.528.030 kr. (mod 9.569.945 kr. i 2020). Faldet skyldes, at vi i 2021 ikke har overført ligeså mange midler fra arvepuljen til driften, som vi gjorde i 2020. Gaveindtægterne har kun haft et lille fald på ca. 148.000 kr. fra 2020, og niveauet ligger stadig over gaveindtægterne i både 2018 og 2019.
Pænt resultat i 2020
Promissios årsregnskab for 2020 viser et overskud efter henlæggelser er på 133.046 kr. De samlede indtægter for 2020 er på i alt 9.569.945 kr. (mod 8.185.452 kr. i 2019). Den store stigning - endda i et coronaår - skyldes færdiggørelsen af byggeriet af ressourcecentret Mana Galataa i Robe, Etiopien, hvor en stor sum blev aktiveret fra henlæggelse. Dog var der en markant stiging i gaveindtægter på 388.111 kr. før særindsamlinger i forhold til 2019.
Pænt resultat i 2019
Promissios årsregnskab for 2019 viser et overskud på 16.449 kr. De samlede indtægter for 2019 er på i alt 8.146.652 kr. (mod 7.290.484 kr. i 2018). Stigningen i indtægter skyldes især større overskud fra genbrug, større projektindsamlinger og en større overførsel fra arvefonden til forøget aktivitet.
Underskud i 2018
Promissios årsregnskab for 2018 viser et underskud på 154.117 kr. De samlede indtægter for 2018 er på i alt 7.290.484 kr. (mod 8.193.433 kr. i 2017). Faldet i indtægter skyldes særligt et fald i indtægter fra genbrug og færre tilskud. I 2018 modtog vi 395.000 kr. fra genbrug (mod 546.500 kr. i 2017).
Før den 15. maj 2014 hed Promissio: Dansk Ethioper Mission (DEM).