Livet i byen udfordrer etiopiske unge

Af Anders Møberg, missionær i Etiopien

Jeg har sat to unge mænd stævne på en café. Ogatu Ojulu stammer fra Gambela i det sydlige Etiopien og Girma Wojo er opvokset i Addis Ababa.
Som teologisk rådgiver i ungdomsarbejdet i Addis Ababa forsøger jeg at forstå hvad udfordringerne er, og jeg har nogle konkrete emner som jeg vil spørge ind til.

Storbyen forvirrer og forandrer

Vi taler først om unges overgang fra at leve på landet og til at bo i storbyen.
- Det tager højst en måned, så har de ændret sig markant. De bliver klippet på en ny måde, de køber nyt tøj, de spiser anden mad, og de ændrer måden de taler på. Og det gælder ikke bare nogle, men alle, fortæller Girma.
Jeg er noget overrasket, men tænker: Han har ret. Mange af de unge jeg møder, ligner vestlige unge. Både på tøjet og attituden. Storbyunge som joker og shaker hands og færdes højlydt i små grupper.
- Sprogligt er det svært at komme til storbyen. Her undervises på engelsk, og hverdagssproget er amharisk, og det er de ikke vant til, udfolder Girma.
Jeg beder Ogatu fortælle om de unges trosliv. Han mener at det for majoriteten svækker troen at komme til storbyen, og det overrasker mig.
- Vi er ikke vant til livet i storbyen. Vi kommer fra en kollektiv kultur hvor familie og lokalsamfund udgør en enhed som vi forstår, men storbyen er forvirrende og individuel, siger Ogatu.
For Ogatus vedkommende var det dog ikke så slemt, for i Addis er han sammen med andre fra Gambela, og sammen taler de deres eget sprog.
Vi kommer ind på at unge i Addis har adgang til billige internetcaféer hvor de bruger mange timer på YouTube og facebook. Det åbner for en ny og moderne verden, og nye drømme bliver udklækket. Materialisme følger uvægerligt med de påvirkninger storbyen giver, og unge ser mere og mere på egne behov frem for kollektivets. Det giver også større skel mellem unge og ældre i menighederne. Disse ting er Girma og Ogatu enige om, og jeg har hørt det før.
De nævner også at pigerne bliver fristet til at tjene hurtige penge på sex, og de mener at det er udbredt at piger får økonomisk støtte til gengæld for sex. Til nu har jeg nægtet at tro det. Så jeg spørger Ogatu: ”Jamen, kender du nogen?” Stemningen bliver mere intens, og jeg må rykke tættere på for at høre svaret, for nu taler han lavt. Ja, han kender én og har hørt om en del flere. Gid jeg havde en ung kvinde med til interviewet, så jeg kunne være sikker på at det ikke bare er unge mænds fordomme, men Girma, som er en seriøs fyr, siger:
- Der er alt for mange mænd som vil købe sex, også kristne mænd, og pengene er få når man skal etablere sig i byen.

Kurser for unge kristne

Vi runder af med at de spørger til mit arbejde i Mekane Yesus Kirken, og samstemmende siger de:
- Du skal undervise os i luthersk identitet. Mange unge ved ikke hvad de tror på!
De lokale Mekane Yesus menigheder inviterer forkyndere fra bred evangelikal og pentecostal hold, og mange går ofte til økumeniske møder med kendte tv-prædikanter. Girma siger:
- Mine venner synes det er spændende at komme forskellige steder, men det betyder at mange ikke kommer trofast ét sted.
Som ofte før tænker jeg at unge i Addis ligner unge i Danmark. Der er forskelle, men også mange ligheder. Danske unge beskyldes også for at være kirkeshoppere.
På vej hjem tænker jeg på hvordan min idé med at lave åndelige debatgrupper vil spænde af. Tanken er at samle små grupper af ungdomsledere og evangelister for at åbne vores bibler sammen og finde svar på nogle af ungdomsproblematikkerne. Jeg tror på den relationelle arbejdsmetode, for Guds ord er vi fælles om, og det kan lede os på vej.
I det næste års tid skal jeg arbejde mig længere ind i ungdomsarbejdet, og med et team af unge laver vi kurser målrettet storbyunge. Bliver det en succes, vil vi lancere det i andre urbane sammenhænge.
Udfordringerne for de unge i Addis ligner meget de udfordringer danske unge har, men samtidig lærer jeg meget i mødet med dem. De har en friskhed over tros- og åndslivet som pirrer mig og sætter tanker i gang. 

24. juni 2014