På Tselot bliver unge inspireret til mission

”Det handler ikke om at få mennesker ind i kirken. Det er uinteressant. Det handler om at få dem, der er godt bænkede inde i kirken, ud. Det, vi lærer i kirken, skal sættes i sammenhæng ude i hverdagen. Vi skal ikke starte mission med at lave inkluderende møder inde i kirken. Vi skal starte med at skabe inkluderende møder uden for kirken.”

Opfordringen kommer fra netværkskoordinator i Promissio, Lotte Carlsen. Hun står ved tavlen i et af klasselokalerne på TORVET, hvor deltagerne fra året ungdomsrejse, Tselot (udtales tsæ-lååt), er samlet til en obligatorisk evalueringsdag. Jeg sidder som fluen på væggen og har regnet med at høre anekdoter fra en tur til Afrika. Det, jeg bliver mødt af, er ni unge mennesker, som gennem samtale og udfordring ligger planer for, hvordan de vil leve i mission i deres hverdag.

Inspireret til forandring

Den ene af dem er Lisa List fra København, som tog af sted uden de store forventninger, men som kom inspireret hjem: ”Jeg havde ikke forventet særlig meget af turen. Jeg gik ind til det med den indstilling, at jeg ville have sat mit liv i perspektiv. Det jeg kom hjem med var, at det ikke handler om at ligne etiopierne, men om at ligne Jesus.”

Maria Holmgaard fra Aarhus tilslutter sig: ”Det var rigtig svært at vide, hvad jeg skulle forvente af turen, men jeg havde håbet på et fællesskab med andre danskere i et andet land og et møde med en kultur og med nogle etiopiere. Det, jeg blev særligt inspireret af, var etiopiernes bønsliv. Det har fået mig til at tænke over, hvordan jeg bruger og prioriterer min tid.”

Sammen to-og-to

Det står hurtigt tydeligt, at Tselot-gruppen er en samling af visionære unge mennesker, som tør drømme om og planlægge forandring, dér hvor de bor. Men som et ordsprog hos masaierne siger: ”Hvis du vil hurtigt frem, så gå selv. Hvis du vil langt, så gå sammen med andre.” Deltagerne blev derfor på turen delt ud i makkerpar for at have en at vende deres visioner og drømme med.

Denne dag er der sat tid af til, at makkerne kan sidde sammen en sidste gang og sende hinanden godt på vej. Mie Bauer fra København og Mathias Jensen fra Aalborg sidder i et hjørne og deler både indtryk og fremtidsplaner. Mie sætter stor pris på at have en makker og regner også med at gøre brug af Mathias i tiden fremefter: ”Det er en hjælp for mig, at der er andre mennesker, som kan hjælpe mig i gang. Både når det går godt, og når det går dårligt, for så kan man have brug for opmuntring. Én der kan holde mig op på visionen, men som ikke nødvendigvis er en del af den.”

Lotte Carlsen minder flere gange deltagerne om, at de også derhjemme skal finde nogen at gå med, så de ikke kommer til at stå i ”kampen” alene. Jesus sendte sine disciple ud to-og-to, og det er et princip, som er godt at tage ved lære af.

Gud kan gøre vilde ting

”Tselot” er amharisk, og udtrykket dækker over forskellige former for samvær med Gud, såsom tilbedelse, bøn og andagt. Navnet er ikke tilfældigt valgt. For mange deltagere bliver turen netop ”tselot” og rejsen bliver en katalysator for nye håb og drømme om mission. Det gælder også for Mathias Jensen:

”Spiritualiteten dernede er meget ekspressiv, og de tør tænke stort og tro på, at vi har en stor Gud, der faktisk kan gøre store ting. Jeg tror, at vi tit minimerer Gud og tænker: ’Så stor er han nok heller ikke’, men han kan bare gøre nogle vilde ting. Jeg er inspireret til missionalt at turde være åben omkring mit trosliv og turde spørge folk til – og snakke med folk om – troen.”

Inden det er tid for en gåtur til at få renset tankerne og senere at spise sig mæt i lækker pizza, slutter Lotte Carlsen eftermiddagens program af med at minde os alle på, hvorfor dage som den i dag, hvor mission fylder dagsordenen, giver mening: ”Fordi det eneste, vi kan tage med herfra, er hinanden.”