Tidligt søndag morgen

Af Gitte Rasmussen, missionær i Etiopien 2009-2012

Abraham Werase havde inviteret mig til sin hjemby, Arbagonar, for at se hvordan de driver søndagsskolearbejde i en af de kirker han har været forkynder i. Abraham er min kollega i søndagsskolearbejdet i Mekane Yesus Kirkens Sydcentrale Synode.
Vores håb er at søndagsskolens arbejde vil bringe evangeliet videre til næste generation så kirken i Etiopien må fortsætte den vækst den oplever. Og så stadig flere må blive mødt med påskens budskab om at Jesus Kristus har sejret over døden og ønsker at vi vil leve vores liv her på jorden og i evigheden i fællesskabet med ham.

Søndagsskole med 900 børn

Palmesøndag besøgte vi Jujå kirken i Arbagonar. Det er en by med omkring 100.000 indbyggere som ligger knap 80 km syd for Hawassa.
Søndagsskolen begynder klokken syv om morgenen.  Først er alle børn samlet inde i kirken hvor de synger og beder sammen. Bagefter går de ud i deres klasser hvor de får fortalt bibelhistorie. Den dag vi var på besøg, var det regnvejr og rigtigt mudret. Det er koldt at gå på bare fødder så tidligt om morgenen i regnvejr - også selv om man bor i Afrika - og mange af børnene har ikke sko de kan tage på. Lederne fortalte at mange af børnene var blevet hjemme på grund af vejret.
Der er 938 børn i alderen 3-13 år skrevet ind i søndagsskolen. Der er 651 voksne medlemmer i kirken. Børnene udgør altså en stor del af kirkens medlemmer. Derfor er det vigtigt at kirken giver dem en god undervisning som kan lede dem ind i et personligt forhold til Kristus og ruste dem til de opgaver kirken har til dem. I Etiopien kan man ikke vente med at tage ansvar for kirkens liv og vækst til man er 30-40 år. Mange unge mennesker har lederopgaver og ansvar i en ung alder, og de har brug for at få en god kristendomsoplæring op gennem barndommen for at være rustet til dette.

Mangler materialer på sidaminja

I denne kirke har de ikke noget systematisk materiale at undervise børnene med. De har fundet lidt forskellige hæfter med bibelhistorier som de kopierer og underviser ud fra. Der er ingen tekstvejledning eller lignende knyttet til. De materialer lederne har, er alt sammen på amharisk, selv om sproget i området er sidaminja. Det gør det besværligt for lederne at skulle forberede sig på ét sprog og undervise på et andet. Alle de ledere vi har talt med indtil nu, har givet udtryk for at de ønsker sig et decideret undervisningsmateriale på sidaminja som kan bruges i søndagsskolerne.
Da man endnu kun har haft Ny Testamente trykt på sidaminja, har amharisk været det traditionelle ”kirkesprog” her i området. Når børnene lærer bibelvers i søndagsskolen, er det derfor også på amharisk selv om bibelhistorien bliver fortalt på sidaminja. Oversættelsen af det Gamle Testamente er lige gjort færdig for et par måneder siden, men det er endnu ikke trykt. Traditionen i kirken har været at læse teksterne fra Bibelen på amharisk hvorefter prædikanten selv oversætter den læste tekst til sidaminja. Jeg håber de vil kunne bryde den tradition og se deres eget sprog som værdigt til at blive læst i kirken, og at det må smitte af på undervisningen i søndagsskolerne så børnene kan få lov til at lære bibelvers på deres modersmål så snart hele Bibelen udkommer på sidaminja.

Og så til gudstjeneste
Klokken ni er søndagsskolen slut, og så er det tid til at komme hjem og få lidt morgenmad inden hele familien går i kirke sammen.

6. april 2010