Et levende vidne

Af Marianne Bach, redaktionssekretær fra 1984-2016

- Mit folk bor i et meget tilbagestående område, de er nomader og har ingen uddannelse. Folk dyrker traditionel religion og tror på forfædrenes ånder, fortæller Yonas Bayla stille over en kop kaffe i cafeen på Mekane Yesus Seminary i Addis Ababa.
Yonas tilhører tsemaifolket, en lille stamme på 25-30.000 mennesker som er delt op i syv forskellige klaner. Stammen har hjemme i området ved Jinka i det sydvestlige hjørne af Etiopien. Den høje, mørke og meget tynde unge mand bor dog i Etiopiens hovedstad sammen med sin kone og deres lille datter. Han er kristen og læser teologi på bacheloruddannelsen på præsteseminariet. Han er den første fra tsemaifolket der har gået i skole, men nu går nummer to, en ung dreng, på kirkens gymnasium i Hawassa.

Frygt og forbandelser

Yonas fortæller at han ikke har haft kontakt med sin far siden han blev en kristen i 1996. Hans mor døde i 1997, og han har ingen søskende.
- Mine forældre fik en søn før mig. Han fik sine første tænder i overmunden, og det opfatter min stamme som et tegn på åndernes forbandelse. Når det sker, skal forældrene sætte barnet ud til hyænerne, ellers risikerer de at nedkalde åndernes vrede over sig selv og deres klan. Det skal være som om barnet aldrig blev født, siger Yonas.
Nu falder jeg ud af rollen som nøgtern interviewer. Pludselig blev en viden som bekvemt var forlagt i en mørk skuffe på mit mentale fjernlager, klasket frem for øjnene af mig. Over for mig sidder en ung mand, og den grusomhed og frygt er en del af ham, af hans families historie og virkelighed.
Yonas taler roligt videre. Han forklarer at tsemaistammen har forskellige traditionelle ceremonier med et religiøst indhold som alle skal deltage i. Vil man ikke det, bliver man udstødt af stammen. En af ceremonierne gælder overgangen fra dreng til mand. For at blive accepteret som mand og fuldgyldigt medlem af samfundet, skal drengen dræbe en bavian, flå den og bære dens skind og hoved om halsen i nogle dage. En anden ceremoni finder sted fem år efter et dødsfald. På det tidspunkt har afdødes ånd sluttet sig til forfædrenes ånder, og så har man en ceremoni hvor man holder et festmåltid og graver vedkommendes knogler op for at placere dem i familiens hjem.

Far og søn

- Jeg har aldrig haft et godt forhold til min far, og han har flere gange forsøgt at slå mig ihjel, siger Yonas og forklarer at det hænger sammen med noget der skete før han selv blev født.
Før en tsemaikvinde må blive gravid igen, skal hun ved fire menstruationer i træk lave en ceremoni hvor hun smører sine arme med komøg. Men Yonas' mor nåede kun at gøre det tre gange inden hun blev gravid, og dermed havde hun nedkaldt en forbandelse. Hvad forbandelsen bestod i, viste sig da Yonas blev født.
- I min klan er det sådan at hvis et par får en søn først, så tror man at far og søn bliver fjender resten af livet. Og da jeg samtidig er født med en lille tot gråt i mit pandehår, så blev det tolket som et tegn på at jeg skulle blive den eneste overlevende mens resten af klanen vil uddø. Det gjorde alt sammen at far følte sig truet af mig, og derfor har han altid været efter mig, forklarer Yonas.
- Far er heksedoktor, og da jeg blev kristen, gav han ånderne tilladelse til at dræbe mig. Tre gange forsøgte han at skyde mig, og til sidst udstødte han mig af familien og jog mig væk.
Yonas' stilfærdige og udramatiske måde at sige det på står i skærende kontrast til det han fortæller – og til det oprør som hans ord skaber i mit indre. For ham er det selvoplevede kendsgerninger. For mig vidner det om mørke magters tyranni over uvidende mennesker, ikke dengang i middelalderen, men i vore dage. Jo, behovet for mission er kæmpestort også i dag!
Yonas flygtede til Gisma i Woito hvor han fik arbejde som køkkenhjælp hos en missionær der hjalp ham til at komme i skole. I 2007 afsluttede han tiende klasse og begyndte på præsteseminariet.

Vil vidne for sit folk

Yonas har et stort ønske om at vende tilbage for at arbejde med evangelisation i tsemaistammen hvor der er en enkelt menighed med højst 80 kristne.
- Jeg vil leve blandt mit folk, vise dem kærlighed og være en kristen rollemodel med mit liv. Jeg vil vidne og vise dem at Gud er stærkere end ånderne. Jeg vil vise dem vejen til Kristus og hvad Gud har gjort for at frelse os. Og alene det at jeg stadig er i live, vil være et enormt vidnesbyrd om Guds magt, siger Yonas som har en vision om en dag at være med til at oversætte Bibelen til tsemaifolkets sprog.
Yonas har betalt en stor pris for sin kristentro, og nu brænder han for at dele den med det folk som har udstødt ham. Inden han går tilbage til sin eksamenslæsning, ønsker jeg ham held og lykke med eksamen og Guds velsignelse over hans fremtidige virke.
I mit stille sind håber jeg samtidig at Yonas ikke bliver endnu en af de mange etiopiere med en uddannelse som ikke vil arbejde ude på bøhlandet når det kommer til stykket.

11. november 2009