Evangelisation er ikke bare snak

Af Marianne Bach, redaktionssekretær fra 1984-2016

- Evangelisation er ikke bare snak, det er også måden vi lever på. Vi skal være sammen med folk der hvor de er. Vi skal leve Kristus for dem og ikke bare fylde dem med ord, siger Tesfaye Belachew Wankore. Han er 35 år, bachelor i teologi og arbejder som evangelist i Hawassa i Sydetiopien.
- Hun har gjort, hvad hun kunne, sagde Jesus om kvinden der salvede hans hoved med dyr olie. Det er det vi skal. Vi skal gøre det vi kan, og kun det! I Etiopien har vi en talemåde som siger at 50 citroner er en tung byrde for én mand, men et smykke hvis hver mand bærer én citron. Hvis vi arbejder sammen og hver især gør hvad vi kan, så gør Gud et kæmpe arbejde gennem os.

Sådan blev jeg far

- Jeg er ikke gift, men jeg har et barn, siger Tesfaye og forklarer hvordan det hænger sammen.
- For nogle år siden kom en kvinde til mig. Hun græd meget og fortalte at hun var rigtigt ked af det fordi hendes barn blev ved med at spørge efter sin far. Men hun ved ikke hvem faderen er, for hun arbejdede som prostitueret i Nordetiopien dengang hun blev gravid. Så barnet har ingen far. Vil du ikke nok være mit barns far?, spurgte hun.
- Jeg tænkte over sagen i nogle dage og blev enig med mig selv om at jeg godt kunne hjælpe med konkrete ting og penge til mad, tøj, skole og den slags. På den måde ville jeg godt være barnets far. Da jeg fortalte kvinden det, forandredes hendes ansigt fuldstændigt. Nu græd hun af glæde. Et par dage senere præsenterede hun mig for sin datter. Det er din far, fik pigen at vide, og det har jeg så været siden. Pigen går nu i 10. klasse.

Jeg er jeres bror

Tesfaye fortæller at han er meget optaget af at arbejde med de unge og af kirkens diakonale arbejde.
- I Etiopien er der skopudsere alle vegne, det er tit små og store drenge. Når jeg får pudset mine sko, snakker jeg med skopudseren og inviterer ham måske på en kop te et sted. Så snakker vi og lærer hinanden lidt at kende. Jeg spørger hvordan de har det, og om de kunne tænke sig at gå i skole. Det har ingen af disse børn mulighed for. Derfor har vi nu oprettet en skole i Hawassa så skopudserne og andre børn fra gaden kan få noget undervisning. Det handler alt sammen om at give dem omsorg og lidt konkret og praktisk hjælp til at komme
videre i livet.- Jeg bor sammen med min søster, og somme tider holder jeg en lille fest for disse børn. Hvorfor gør du det her for os?, spørger de. Fordi jeg er jeres bror, svarer jeg. Det kan børnene tit ikke forstå: Hvordan kan du være vores bror når vi ikke engang er fra den samme stamme?, spørger de, og så fortæller jeg dem at jeg er Guds barn, og at det er de også.

Ikke kun for at evangelisere

- Vi skal hjælpe andre mennesker – også selv om de ikke er kristne, og selv om de måske aldrig bliver kristne. Vores omsorg skal være ægte, den må aldrig blot være et påskud for at evangelisere, understreger Tesfaye.
- En dag sendte en af mine venner en ung, muslimsk student til mig. Vi snakkede, og det kom frem at han havde et problem. Han manglede sæbe så han kunne vaske sit tøj. Jeg fortalte at han kunne få 100 birr om måneden hos mig. Det beløb kan man leve for i Etiopien. Han kommer en gang om måneden og får sine penge, og somme tider får vi en kop te og en snak. Han har ikke taget imod Jesus, men han har en masse spørgsmål, og jeg lader ham mærke Kristi kærlighed. Og det gør indtryk, siger han. For hans muslimske venner byder ham aldrig på en kop te eller inviterer ham med ind i et fællesskab. Næste år bliver han færdig med sine studier, og jeg er overbevist om at han vil få frelsen en skønne dag, slutter Tesfaye.

2. november 2010