Mikael kom væk fra gaden
- Det er vigtigt for mig at redde mennesker fra gadens barske liv, sådan som jeg selv er blevet det, siger Mikael Nigussie som var gadebarn i Addis Ababa indtil for 13 år siden.
Af Marianne Bach, kommunikationssekretær fra 1984-2016
- Det er rigtigt svært og meget hårdt at være gadebarn. Man fryser fordi det regner og natten er kold, og så er man altid sulten og på jagt efter mad. Man ejer intet og har ingen steder hvor man kan føle sig tryg og i sikkerhed. Andre mennesker ser ned på de hjemløse, og som gadebarn har man ingen der tager sig af en. Man er alene i verden – uden nogen der respekterer og elsker en. Det er næsten det værste, for så er man ingenting, siger etiopiske Mikael Nigussie, 27 år.
Gadebarn i to år
Mikael er 12 år da han stikker af fra sit hjem i Addis Ababa. Hans mor er meget fattig og kan ikke skaffe mad nok til sig selv og de to sønner som hun er alene med: Mikael og hans ti år yngre bror. Der er heller ikke råd til at sende Mikael i skole.
I to år lever Mikael på gaden i Etiopiens hovedstad. Det er han ikke ene om. Der er op mod 100.000 hjemløse i byen, og en stor del af dem er børn og teenagere. Mange af børnene har en historie der ligner Mikaels. Andre kom til Addis Ababa for at arbejde og stak så af fra lange og hårde arbejdsdage og strenge arbejdsgivere. Nogle endte på gaden fordi deres forældre døde af aids eller noget andet.
På gaden holder Mikael sammen med en håndfuld andre gadedrenge. De bliver gode venner og tager sig af hinanden så godt som de nu kan. Hvis de bliver syge, går de til den katolske Mother Teresas klinik hvor de kan få hjælp uden at skulle betale. De spørger efter mad på byens restauranter og får madrester derfra, men rigtigt mætte er de aldrig.
Mødt med Guds kærlighed
For 13 år siden sker der noget der forandrer Mikaels liv. Han er nu 14 år.
- En dag kontakter et par af folkene fra Win Souls for God mine venner og mig på gaden. De ser os og spørger til os og fortæller lidt om Jesus. De siger at de gerne vil komme igen og fortælle os mere, men vi afviser dem. Vi har ikke brug for Jesus. Det vi har brug for, er mad og et sted at bo, fortæller Mikael.
Win Souls for God er en kristen etiopisk organisation som arbejder blandt gadens folk, unge prostituerede og meget fattige familier i Addis Ababa. Det har de gjort siden 1997, og organisationens ansatte og frivillige medarbejdere tæller i dag over 140 personer.
- Alligevel kommer folkene fra Win Souls for God igen, og det bliver de ved med, fortsætter Mikael.
- De fortæller at Gud er vores far, at han elsker os, og at Jesus har frelst os. De bruger deres tid på at være sammen med os, og vi mærker hvordan de kerer sig om os og elsker os. Det er især den måde de lever Guds kærlighed ud på, der får mig til at lytte til det de siger. Og til at sige ja til tilbuddet om at komme på Win Souls for Gods værested for at få mere undervisning og hjælp til at komme væk fra gadelivet.
I seks år bor Mikael på det drengehjem i Addis Ababa som DEM støtter økonomisk frem til udgangen af 2011. Han går først i skole, siden på gymnasiet, og i 2010 slutter han sin uddannelse af med en eksamen i engelsk sprog og litteratur fra universitetet.
Hjælper folk væk fra gaden
I dag er Mikael koordinator på Win Souls for Gods værested i Addis Ababa. For tiden kommer omkring 100 mennesker her hver dag for at få undervisning i kristendom og emner som hiv/aids, hygiejne og sociale ”færdselsregler” – og for at få et måltid.
- Folk kan ikke bare komme ind fra gaden. Værestedet tager kun imod folk som vi har fået kontakt med på gaden, og lige nu har vi 33 gadefolk, ti spædbørn og deres mødre, 25 unge kriminelle og 30 børn og unge fra meget fattige familier, forklarer Mikael.
- Vi hjælper mange mennesker, men jeg ville ønske at vi kunne hjælpe mange flere. Det er vigtigt for mig at være med til at redde mennesker fra gadens barske liv, sådan som jeg selv er blevet det. Det er bare så vigtigt for mig at de også må få lov til at opleve sig elsket og føle at de har værdi, understreger han.
8. marts 2013
Promissio hed før Dansk Ethioper Mission (DEM).