Filmaften i Shamanne

Af Marianne Bach, redaktionssekretær fra 1984-2016

Lørdag klokken 16 etiopisk tid – med dansk forsinkelse er det nærmere hen omkring halvfem – møder missionær Peter Lanting, Chris fra Holland og jeg op hos The Great Commission i Hawassa for at hente to af deres medarbejdere og filmudstyret. Vi pakker bilen og ser op. Ude i horisonten trækker mørke skyer truende sammen på den ellers blå himmel. Det må bare ikke regne i aften!
- Det skal nok gå, vi skal slet ikke den vej, siger Peter som i søndags opfordrede deltagerne ved den engelske gudstjeneste til at bede for filmarrangementet i Shamanne og om tørvejr lørdag aften.
Næste stop er udkanten af byen hvor vi skal møde Melese og to af hans venner. Det er Melese der har bedt Peter om at vise Jesusfilmen i Shamanne som ligger oppe i bjergene en times kørsel fra Hawassa. Han er en ung kristen som går i skole i Hawassa. Når han er hjemme hos familien i Jara, går han ofte den lange vej til nabolandsbyerne for at evangelisere sammen med sine venner. Nu vil de styrke indsatsen i Shamanne ved at vise Jesusfilmen ved den lokale Mekane Yesus kirke.
De tre står og venter ved vejen som aftalt, og Meleses venner springer ind i bilen. Selv kan han ikke komme med, for han skal til eksamen i næste uge, og i dag er der introduktion til det på skolen. Nu beder Melese en bøn og lægger aftenens arrangement frem for Gud. Så er vi klar og humper af sted på den snørklede og stenede jordvej op i bjergene ved Hawassa søen.

Øv, det regner
Efter en halv times tid passerer vi Jara, og nu begynder det at regne. Inden længe øser det ned, og ned går også stemningen i bilen.
- Har I prøvet at vise filmen indendørs?, spørger Peter filmfolkene. Han vil helst ikke vise den inde i kirken, men foretrækker at det sker udenfor. Det er nemmere at få folk til at komme når det sker på neutral grund.
- Vi kan godt gøre det i kirken, men lad os nu se hvordan vejret er når vi kommer frem, lyder det optimistiske svar fra bagsædet.
Jeg begynder stille at bede om tørvejr mens Peter forsigtigt kører forbi en kløft som skærer sig dybt ned i klippen tæt på min side af bilen. I Peters side haster en gruppe mennesker forbi os, de er pjaskvåde og har travlt med at komme hjem.

Vi inviterer folk til film
Endelig er vi på den plørede markedsplads i Shamanne, og godt hjulpet af de to unge fyre i bilen finder Peter frem til kirken. I silende regn tager mændene udstyret fra bilen og stiller det op. Generatoren inde i kirken, fremviseren under halvtaget udenfor og lærredet på græsset foran kirken.
Straks generatoren er tændt, begynder en af mændene via højtaler at invitere Shamannes borgere til film i aften. Det er ved sekstiden, lyset begynder at falme, og regnen er knap så voldsom. Folk begynder så småt at komme ind på pladsen foran kirken, det er mest børn, men også nogle få voksne.
Peter er i tvivl: Kan højtaleren mon høres nede ved markedspladsen hvor folk er? Han kalder de to unge fyre, Chris og mig ind i bilen og kører os mod pladsen midt i byen. Langsomt går det på de smalle veje fyldt med folk og æselkærrer med varer på vej hjem fra marked. Men det er fint nok, for så kan vi nemt snakke med folk gennem de nedrullede sideruder og invitere dem til forestillingen. ”Vi” er nu så meget sagt, for vi er i sidamaland, og det foregår selvfølgelig på sidama, så jeg er mest med for oplevelsens skyld – og glæder mig over at det næsten ikke regner mere.

Jesus på lærredet
Tilbage til kirken hvor flere og flere folk strømmer til. Over 200 børn og voksne står tålmodigt foran lærredet og venter på at filmen skal begynde. Det gør den ved syvtiden da det næsten er mørkt – og tørvejr!
Det er en kold aften, og jeg tripper rundt mellem publikum i et forsøg på at holde varmen og for at opleve stemningen. Udover filmens lyd med tale på sidama er der helt stille. Folk ser og lytter opmærksomt i mørket. Dog går et gysende gisp gennem forsamlingen da en stor slange fylder det meste af lærredet. Det er Djævelen der frister Jesus i ørkenen.
Flere mennesker slutter sig lige så stille til, så vi nu er omkring 300 i flokken foran lærredet. Der skal skiftes filmrulle tre gange, og mens det sker, taler en af filmfolkene, og tilskuerne svarer i kor. Jeg fanger ordene halleluja og Exhabier (Gud). Da filmen viser Jesus der hænger på korset, bliver billedet frosset fast, og over højtaleren lyder en opfordring til at overgive sig til ham, Guds søn der døde for at vi kan blive frelst. Der hvor jeg nu sidder, kan jeg ikke se hvordan folk reagerer på opfordringen, men min sidemand fortæller at nogle få rækker hånden i vejret. Filmen kører nu videre og slutter ved nitiden.

Hjem i varmen
Små lysprikker bevæger sig langsomt i forskellige retninger væk fra kirken. Det er tændte lommelygter der hjælper folk med at finde hjem. Vi piller udstyret ned, pakker bilen og kører glade og taknemmelige gennem mørket ned at bjerget til Hawassa hvor Bodil Lanting venter os med varm suppe. En perfekt afslutning på en kold, men dejlig aften.
I morgen skal vi til gudstjeneste i Shamanne hvor pastor Shiferaw skal prædike som opfølgning på filmen i aften. Sammen med Melese håber vi at weekendens arrangement må føre til at flere i Shamanne får et personligt møde med Jesus.

11. november 2009