Gå i gang og stol på Gud

Af Lotte Carlsen, netværkskoordinator

Jeg sidder på pastor Soboka Tessos kontor på Kotobe menighedens grund i det nordøstlige Addis Ababa i Etiopien. Han har sendt en ung fyr af sted efter kaffe. Vi har en dagsorden med nogle praktiske ting, men det varer ikke længe før Soboka siger: Ja, jeg er helt enig. Og så siger han:
- Jeg er en tåbelig mand der arbejder uden at have en færdig plan før jeg går i gang. Først viser Gud mig noget, og så begynder jeg at bede og får min menighed til at bede med. Efter nogen tid – nogle gange dage eller uger, andre gange måneder eller flere år – så går vi i gang. Det er sjældent at økonomien er helt på plads til de projekter vi går i gang med. Det kan mine dygtige økonomifolk godt irritere sig over en gang i mellem, og det er jo deres arbejde, så det er som det skal være. Men Guds visdom er anderledes. Jeg har set så mange undere ske at jeg har lært at stole på at han går foran når vi går hans ærinde. Og de penge, tilladelser eller muligheder vi ikke kunne se i begyndelsen, de toner frem efterhånden. Det er min erfaring.
Den unge fyr kommer med kaffe og doughnuts, og Soboka beder Gud velsigne vores mad. Jeg beder Soboka om at give et eksempel på den slags arbejde han taler om.
- Bare gå i gang og stol på Gud!, siger Soboka.
Han fortæller at der lige nu er syv dattermenigheder som folkene i Kotobe menigheden har plantet. Derudover er der ti prædikesteder som hverken har kirkerum eller egen evangelist. Og som det sidste nye er man begyndt i Serboye. Det er et område i bjergene 35 km øst for Kotobe, og der har Kotobe menigheden nu en grund og en brønd med rent drikkevand til det fattige område. Men mange ting skulle ske inden de fik den grund.  

Heksedoktor har magten
Soboka fortæller at Serboye er stærkt domineret af en ”kalicha” eller heksedoktor som samtidig er en slags borgmester for området. Folk betragter ham som konge, og alle frygter ham for hans åndelige magt. Befolkningen dyrker traditionel afrikansk religion og tilbeder det bjerg de bor på. Kalichaen kræver at alle husdyr bærer en amulet som skal beskytte dem mod sygdom og død forårsaget af onde ånder. Han forlanger 20 birr for en amulet. Det er 7 kr. og svarer til en dagløn, og amuletten skal fornyes og betales hvert år. For at få befolkningen til at respektere kalichaens magt, har han udstyret sine to voksne sønner med hver en kalashnikov som de går og truer med at bruge hvis der er optræk til modstand.
På et tidspunkt gik nogle af kirkens folk ind i området for at evangelisere. De blev hurtigt mødt af kalichaens mænd og truet med at blive dræbt hvis ikke de forsvandt omgående – og hvis de så meget som rørte jorden i Serboye en anden gang. Evangelisterne gik hjem til Kotebe, og man begyndte at bede for området.

Drab og bøn åbner vejen
Et stykke tid efter gik der rygter om en særlig hændelse: En ung mand fra Serboye var blevet grundigt træt af kalichaens undertrykkelse. Han dræbte kalichaens ene søn med et øksehug. Hurtigt greb han den dræbtes gevær og skød kalichaens anden søn. Det førte til en hævnaktion hvor 40 boliger blev brændt ned i drengens nabolag.
Da det kom Soboka for øre, gik han anonymt ind i landsbyen for at finde ud af hvad kalichaen hedder. Navnet gav han videre til sin menighed som begyndte at bede for manden.
Kort tid efter faldt kalichaen lidt til ro, og Mekane Yesus folkene fra Kotobe vovede sig igen ind i området. Nu fik de lov til at komme og give en del af området rent drikkevand. De prædiker ikke evangeliet endnu. De bygger relationer og tillid.
Mens Soboka fortæller beretningen, er vi kørt uden for Addis Ababa og står nu på en dattermenigheds grund.
- Sådan arbejder vi, siger Soboka mens han peger på bjergene hvor Serboye ligger.
- I øvrigt er der ingen menigheder i området mellem Serboye og her hvor vi står. Det må vi gøre noget ved, siger Soboka og smiler skævt og ydmygt, sådan lidt Ghandi-agtigt.

21. juni 2011