Fra udlejning af børn til bedre landbrug: Etiopiske kvinder går i lære for at få børnene hjem

Af Anika Thorø Møller, journalist

En flok kvinder iført kjoler og tørklæder i alverdens farver har taget plads i et hjørne af et stort lerhus med flettet bambusgulv. De lytter intenst.   

Deres øjne og ører er rettet mod bankmanden foran dem, som de må knibe øjnene sammen for se i rummet, der kun er oplyst af de solstråler, der trænger ind gennem en dør i venstre side af lokalet.   

De cirka 70 kvinder er fra området omkring landsbyen Diki Hora i Kokossa-distriktet i det sydlige Etiopien – flere timers kørsel fra den nærmeste asfaltvej.  

I dag er de mødt op for at blive klogere på, hvordan det fungerer, når man tager lån i banken.  

”I skal se det som noget, der hjælper jer til en god investering,” lyder det fra bankmanden, der med store armbevægelser forklarer det lidt fremmede koncept for sine lyttere.  

En vej ud af fattigdommen 

Det er ikke første gang, kvinderne i Kokossa-distriktet er mødt op for at få undervisning og indgå i spare/lånegrupper, hvor de kan spare penge op til at investere i deres egen forretning.   

Kvinderne kommer alle fra fattige kår, og hver 14. dag mødes de i Diki Hora for at lære, hvordan de kan skabe en bedre fremtid for dem selv og deres familie. Mange af kvinderne er nemlig den eneste forsøger til deres børn, og det tvinger dem til at leje børnene ud som arbejdskraft, fordi de ikke har råd til at give dem mad.  

Udlejning af børn er derfor blevet en normal praksis i Kokossa-distriktet.  

”Jeg har ikke en mand, og efter jeg selv blev syg, havde jeg ikke råd til, at mine børn kunne bo hjemme. Jeg kunne ikke betale for både mad og medicin,” siger Bususe Gelgelu, der er en af deltagerne i dagens undervisning.  

Hun er mor til fire børn. To af dem har hun lejet ud i henholdsvis fire og ni måneder til hårdt fysisk arbejde langt fra deres hjemegn. Og Bususe Gelgelu er ikke den eneste, der har følt sig tvunget til at leje sine børn ud som arbejdskraft.  

Mange andre kvinder i området står i samme situation, fortæller Geremew Guta Gemechu, der er afdelingsleder for Mekane Yesus-kirkens udviklingsafdeling i Wabe Batu-synoden, som står bag projektet i samarbejde med Promissio.  

”Kvinderne ved godt, at deres børn har brug for at være hjemme og modtage deres mødres kærlighed. Men som det er nu, bliver de nødt til at sende dem væk. Undervisningen skal åbne kvindernes øjne for, at der er alternativer,” siger han.   

”Projektet kan være med til at ændre deres liv. De får en bedre økonomi, og mange af dem får deres børn hjem igen – måske endda i den nærmeste fremtid,” fortsætter han.

Geder baner vejen  

Selvom det kan lyde storslået, at projektet kan ændre kvindernes liv, tyder noget på, at Geremew Guta Gemechu har ret.   

I lerhuset er undervisningen ved at være slut, og flere af kvinderne har i stedet fundet sig en plads i græsset for at drikke en traditionel kop kaffe med gedemælk, kardomme og salt.  

Gedemælken har de fra en af deres nyeste investeringer, som de har fået råd til gennem de lån, som de har taget i spare/lånegrupperne. Kvinderne har nemlig investeret i geder, der allerede nu har fordoblet deres værdi.  

”Hvis vi ikke var en del af det her projekt, ville vi blive ved med at leve i fattigdom. Før havde vi ingen muligheder, men nu er der kommet den her mulighed,” siger Safia Hebbo, der er leder af en af lånegrupperne i landsbyen.  

Også Bususe Gelgelu har fundet en måde, hun vil tjene penge på.  

”Jeg har lært, at jeg skal dyrke grøntsager, holde kvæg eller gøre noget andet, der giver penge. Tidligere dyrkede jeg kål, men nu hvor jeg har fået undervisning, kan jeg udnytte mine marker meget bedre end tidligere,” siger Bususe Gelgelu.  

Men det er ikke kun penge mellem hænderne, der har fået hende til at ændre den måde, hun dyrker sine marker. Det vigtigste er, at hun har fået sine drenge hjem. Begge to.

Maj 2019