Stedet hvor vores liv forandres

Af Katrine Schøler Holmgaard, missionær i Etiopien 2017-2019 

Det er fredag morgen, og vi sidder i solen i haven ved Win Souls for Gods kontor med rytmer fra gademusikken i baggrunden og duften af mad, der forberedes til frokost.  

Siden september har Marima på 17 år boet på Deborah Center sammen med 11 andre kvinder, der har været prostituerede. Men jeg spørger ikke til fortiden, for den skal bearbejdes på en sund måde sammen med de ansatte, som har kompetencerne til det. I stedet taler vi om hverdagen og livet og fremtiden.  

På vej til at blive frisør

Marima står op til fællesbøn hver morgen kl. 6. Efter bøn er der morgenmad kl. 7, og skolen begynder kl. 8.30. Marima og flere af de andre kvinder får en frisøruddannelse, og hun griner, da vi taler om den første gang, hun skulle klippe en kunde – for hun kom til at klippe forkert. Men kunden vidste godt, at Marima var i træning, så det gjorde ingenting.  

”Alle kunderne har deres ide om, hvordan håret skal være, og så må man prøve sit bedste,” siger hun og tilføjer: ”Hver dag kan jeg blive bedre”. 

Marima starter med at sige, at hun gerne vil arbejde i en skønhedssalon, når hun er færdig i frisørtræning. Jeg spørger om, hvad hun drømmer om i fremtiden, men hun tøver, og vi i taler videre om, at i drømme er der ingen begrænsninger. Det er tydeligt, at det kræver mod for Marima at drømme, og også at sige det højt, men til sidst fortæller hun grinende og lidt genert, at hun drømmer om at få sin egen salon. Og en dag vil hun også gerne hjælpe andre, når hun får mulighed for det.  

En helt ny hverdag

Kvinderne på Deborah Center skiftes til at lave mad, og det er noget, Marima værdsætter – at lave maden. Selvom det for mange kan virke som et lidt trivielt hverdagsprogram at stå op til en skemalagt dag fra kl. 6, siger Marima om Deborah Center:  

”Det er stedet, hvor vores liv forandres”.  

Det behøver ikke flere ord, når jeg forestiller mig, hvad hendes liv før har været fyldt af som prostitueret.  

Hun synes, at aftenerne er den bedste tid på dagen. Der kan hun lave håndarbejde, blandt andet broderede bogmærker med bibelvers, som de sælger på centeret.  

Marima er en kvinde af få ord, og når hun svarer på mine spørgsmål, svarer hun kort og ender med ”bakka”, der betyder ”slut”. Som for at sige, at svaret ikke skal forklares yderligere – det er sådan det er. Men hendes fokus er tydeligt, da jeg spørger, om hun har mere at tilføje.  

”Jeg vil gerne bede dig takke dem, der støtter Promissio og Deborah Center. Gud velsigne dem!”  

Den hilsen er hermed givet videre.