Bibelskoleelever trodser stenkast og tilråb

Af Anika Thorø Møller, journalist og deltager på kommunikationsrejse i 2019

Der bliver pjattet højlydt. Eleverne på Sister Janne Pedersen Memorial Bible School i det sydlige Etiopien sidder tæt pakket i skyggen af en solgul bygning for at få sig et frikvarter fra både solen og bøgerne.

Der bliver klasket på lårene, og et stort grin flyver ud af munden på en af de kvindelig studerende, Dametu Biru, der sidder som blommen i et æg i midten af en stor flok medstuderende.

Men lige så hjertevarm som stemningen lige nu kan virke på bibelskolen i Dodola, lige så kold er den til tider i det landområde i det sydøstlige Etiopien, som Dametu kommer fra.

Her er stenkast, tilråb og hånlige kommentarer en del af hverdagen. De mange muslimer i området bryder sig nemlig ikke om Dametus tro:

»Muslimerne siger, at de kaster sten efter mig, fordi Jesus ikke er Guds søn – for dem er han kun et menneske,« siger Dametu. 

Men selvom Dametu oplever ubehagelige tilråb og stenkast, når hun deler sin tro offentligt, stopper det hende ikke. 

»Det er hårdt at prædike for muslimerne, men jeg bliver ved alligevel. Jeg har forstået, at Jesus er Guds søn. Jesus er i live. Den sandhed bliver jeg nødt til at fortælle videre,« siger hun.

Netop derfor er hun nu i Dodola i Wabe Batu-synoden, hvor Mekane Yesus-kirken har en bibelskole. Hun vil nemlig blive bedre til at dele evangeliet med muslimerne, som udgør 95 procent af befolkningen på hendes hjemegn.

En fælles brand for muslimer

Pausen i skyggen er slut, og bibelskoleeleverne har igen kastet sig over bøgerne i undervisningslokalet.

De bliver undervist af Tessa Kadin – skolens leder og en energisk herre med store, hurtige armbevægelser.

Også den andetårsstuderende Dametu er med i undervisningen, hvor hun følger koncentreret med fra forreste række.

I alt går omkring 30 studerende på Sister Janne Pedersen Memorial Bible School fordelt på to årgange, og ligesom Dametu har de øvrige elever også en klar vision.

Flere af dem fortæller, at de vil vende tilbage til deres hjemegn for netop at kunne fortælle evangeliet til muslimerne. En af dem er Yames Baohe Bekele, der kommer fra den østlige del af landområdet Bale i nærheden af byen Robe:

»Jeg har en plan. Der er så mange mennesker, der ikke har hørt evangeliet og ikke ved, hvordan Gud tjener mennesker. Guds ord siger: Gå til verdens ende og fortæl om biblen. Det er derfor, jeg går her på skolen,« siger Yames.

Ligesom Dametu har han derfor sat to år af til at få undervisning på bibelskolen i Dodola. Her bliver de blandt andet undervist i kirkehistorie, luthersk teologi, lederskab og meget andet. Vigtigst af alt bliver de trænet i at dele evangeliet med andre.

»Mit ophold her på skolen gør mig bedre til at evangelisere. Det styrker mig, jeg lærer en masse og det hjælper mig til at gå ud og prædike,« siger Dametu.

Sætter handling bag ordene

Der er ingen tvivl om, at både Dametu og Yames har en brand for muslimer, der kommer fra et sted, dybt, dybt inde. Men det er ikke kun dér, at visionen får til lov at leve. Folkene bag bibelskolen gør nemlig alt, hvad de kan, for at støtte de studerende i deres drømme. 

Skoleleder Tessa Kadin fortæller, at undervisningen tidligere foregik på Etiopiens officielle sprog amharisk, men det er nu blevet ændret, så al undervisning foregår på sproget oromo, som tales af muslimerne i landdistrikterne omkring bibelskolen. På den måde kan de studerende blive endnu bedre til at prædike for de mennesker, de er omgivet af.

Tilbage i klasselokalet er Dametu heller ikke i tvivl om, hvor stor betydning tiden på bibelskolen får for hendes fremtid.

Mange af skolens elever bliver ansat som evangelister i de små lokale landmenigheder, og det er også Dametus plan:

»Jeg vil være en evangelist og dele evangeliet. Ikke bare to eller fem år ud i fremtiden, men for resten af mit liv,« siger hun.

12. maj 2020