Fra hyrdedreng til hyrde i kirken

Af Christian Schøler Holmgaard, missionær i Etiopien

Morgensolens stråler gør godt, da jeg mødes med en af mine studerende ved indgangen til Mekane Yesus-seminariet. Matthew Doelak stikker med sin fremtoning ud blandt studerende på seminariet. Som han står der i sit jakkesæt med rank ryg, er det ikke til at se, at han har trådt sine barnesko som hyrdedreng i Gambela, den vestligste del af Etiopien ved grænsen til Sydsudan. Barnesko er måske så meget sagt, for dengang gik han barfodet.

Over en kop kaffe fortæller Matthew om sin opvækst og årsag til, at han blev kristen.

”Jeg kommer fra en hyrdefamilie, der havde to forskellige bosteder, som vi flyttede imellem alt afhængigt af, hvor der var græs til dyrene. Min far havde tre koner,” fortæller Matthew.

Han blev meget syg, da han var 21 år gammel, og som man gør i den traditionelle religion, blev heksedoktoren tilkaldt. Heksedoktoren endte dog med at opgive Matthew, som var på dødens rand, men Matthew kendte til en gruppe kristne i den nærmeste by, for hans onkel var en af dem. Han fik fra sygesengen samlet kræfter nok til at sende bud efter gruppen.

”De bad for mig, og jeg blev rask. Derefter blev jeg kristen, og jeg har arbejdet i kirken lige siden,” fortæller Matthew, og hans arbejde i kirken har været på alle niveauer.

”Først var jeg med i kirkens drengekor og siden som evangelist. Senere arbejdede jeg både som vicepræsident og præsident i den synode, jeg kommer fra.”

Erfaring kobles med teori og holdninger

Hen over panden har han sine karakteristiske rynker, som viser, at tiden og erfaringen har sat sine spor. Som 55-årig er han nu færdig med sin masteruddannelse i teologi. Når jeg spørger ham, hvad en erfaren mand som han har fået ud af at studere på Mekane Yesus-seminariet, tøver han ikke:

”Seminariet har lært mig at sætte endnu mere pris på Guds ord. Da jeg tidligere studerede som bachelor, blev jeg mere opmærksom på, hvad der er sand kristendom, og hvad der afviger fra kristendom og en sund forståelse af den treenige Gud. Masteruddannelsen giver mig en bedre forståelse af Guds ord, redskaber til at dykke længere ned og til at lede andre i bibelstudie.”

Matthew er ikke den eneste på skolebænken, der har nogle år på bagen. I Etiopien er der tradition for, at man får erhvervserfaring, før man studerer en master i teologi. De masterstuderende har erfaringer, de kan holde teori og holdninger op imod, og det er en uddannelse, de virkelig vil. Erfaring og alder gør også, at de er opsatte på at lære og kan anvende læringen.

Men situationen er ikke ligefrem let for de ældre studerende. Som mange af de andre studerende har Matthew skiftet hjem og familie ud med sove- og spisesal i de to år, masteruddannelsen varer. Og der er 500 km hjem i fugleflugt.

Præsterne skal være hyrder

Når Matthew vender tilbage til Gambela er han villig til at påtage sig det arbejde, der er behov for – om det så er lærer på bibelskolen eller koordinator for evangelisationsarbejdet. Men mest af alt brænder han for at lave ledertræning.

”Her ser jeg et særligt behov, for der er mange ledere i kirken, der tror, at lederskab primært handler om at bestemme. Der er brug for, at lederne i kirken ikke bare administrerer. Præsterne skal være hyrder, de skal vejlede og yde sjælesorg til mennesker, og de skal opmuntre og være forbilleder,” siger Matthew.

Denne vision om ledertræning og hyrderollen er noget, som er vokset frem hos ham, mens han har studeret sin master i teologi på seminariet. Med sin alder og erfaring har Matthew i dette lands kultur stor mulighed for at øve indflydelse. Derfor er det meget værdifuldt, at en mand som han gennemfører en masteruddannelse i så moden en alder.