Sjovt at undervise i engelsk
Det har været udfordrende at undervise i engelsk på Tabor Evangelical College, men det har også været sjovt – og ikke mindst hyggeligt.
Af Astrid Bentin Vindum Pettersson, volontør i Etiopien efteråret 2014
Mit første møde med de studerende på missions- og bibelskolen på Tabor Evangelical College var rigtigt godt og samtidig en stor motivation for at komme i gang med engelskundervisningen.
Eleverne er vilde med Jesus; de elsker at snakke om Jesus, bede til Jesus, og de ønsker at bruge deres liv i tjeneste for Guds rige. Deres teologiske uddannelse skal ruste dem til opgaverne i deres menighed, men de er meget udfordret af at al deres undervisning skal foregå på engelsk. Derfor har de et stort behov for at træne deres engelsk og lære nye ord og udtryk.
Sprogtræning kræver mod
Engelskundervisningen er på mange måder rigtig hyggelig.
Undervisningen foregår i små grupper på 6-7 mennesker og tager udgangspunkt i en masse rekvisitter og små billeder af ord og udtryk. Det er godt med de små grupper fordi det giver den enkelte større frimodighed og mod til at lave fejl. Etiopierne er generelt ikke glade for at lave fejl og bliver hurtigt flove – derfor er det vigtigt at der ikke er alt for mange vidner når de ser ned i bordet og siger: ”sorry teacher, sorry” efter endnu en fejl. Det har været en sjov opgave at forsøge at opmuntre dem til at blive ved.
Godt at grine sammen
Mine elever har også været meget lattermilde. Særligt er det sjovt og grænseoverskridende når jeg bruger lyde eller fagter til at forklare ord. Da jeg sammen med ordet ”angry” lavede nogle grimasser og lyde som illustration, havde Mulu frimodighed til at sige ”Can I see again?”, hvorefter de alle var flade af grin. Det blev ikke mindre sjovt da øvelsen fortsatte, og de selv skulle vise deres forståelse ved at lade som om de var vrede, triste, glade, udmattede.
En af de største udfordringer har været at eleverne ikke altid har villet indrømme når de ikke forstod mine spørgsmål. Jeg har ofte spurgt: ”Do you think these words are difficult or easy?”, hvortil mine elever har svaret: ”yes, yes”. Det har givet mange sjove oplevelser med at opfinde alternative forklaringer enten med ord, eksempler eller tegninger på tavlen.
Jeg fik lov til at opleve at deres frimodighed voksede, og de fik større mod til at spørge en ekstra gang. Jeg håber og tror derfor at undervisningen har givet dem lyst til at forsøge og tro på at de allerede kan meget.
28. januar 2015