Teologistudiet styrker Keriyas tro

Af Berit Østby, misionær i Etiopien

Keriya Muhammed læser teologi på Mekane Yesus Kirkens teologiske seminarium i Addis Ababa. Det var der nok ingen i hendes familie, der havde forestillet sig, da hun voksede op, men Keriya Mohammed oplever det som Guds plan for hende.

Hun blev født i Kombolcah i det nordlige Etiopien og voksede op sammen med to brødre og en søster. Familien er muslimer.

Da hun første gang stiftede bekendskab med kristendommen, var hun otte år. Det skete gennem organisationen Compassion, hvor fattige familier med børn kunne registrere sig hos kommunen, som derefter gav navnene til Compassion. Da Keriya Mohammeds mor registrede hende, vidste moren ikke, at det var en kristen organisation, men det fik hun at vide på det næste møde. De fik også at vide, at organisationen ville tage hånd om det, de havde brug for; skoletaske, tøj, sko, skolemad med mere.

- Fordi Compassion arbejdede sammen med den lokale Mekane Yesus kirke, gik jeg i sønsdagsskole dér, og mine forældre forestillede sig ikke, at jeg ville blive kristen. Men andre muslimske familier tog børnene ud af skolen af frygt for, at netop dét kunne ske, fortæller Keriya Mohammed.

Tog imod Jesus på vej hjem fra skole

Samtidig med at hun gik på skolen, lærte hun koranen i moskeen.

Efter fire år blev hun kristen, 12 år gammel. En dag, da hun og en muslimsk veninde gik hjemad fra skolen, bestemte de sig for, at de ville tage imod Jesus. Veninden har siden givet efter for pres fra familien og er blevet muslim igen. For Keriya Mohammed var det anderledes. Det, hun havde lært, havde gjort dybt indtryk på hende, og familien stillede ingen spørgsmål. Faktisk foretrak de, at hun tilbragte tid i kirken, fordi der foregik så meget godt dér.

Alligevel har Keriya Mohammed mødt modstand fra den bredere familie, og på grund af hende, har forældrene ikke kontakt med den øvrige familie.

- To af mine onkler hilser fortsat ikke på mig, hvis vi mødes på gaden, og min familien er ekskluderet fra det sociale liv, siger hun.

Det var hun ked af i begyndelsen, men så indså hun, at det kunne være en af ​​konsekvenserne ved at tage imod Jesus.

Keriya Mohammed er klar over, at det nok er usædvanligt, at hendes forældre er så positive, men hun ser det som Guds godhed mod hende og siger i samme åndedrag:

- Jeg skulle nok have klaret at leve, hvis de havde slået hånden af mig, siger hun. Og hun ved godt, at det kunne være realiteten.

Studiet styrker hendes tro

På spørsmålet om, hvorfor hun valgte at studere teologi, svarer Keriya Mohammed, at det er et kald fra Gud.

Hun oplevede, at det var Gud, der styrede hende til at læse teologi. Hun vidste knap nok, hvad de underviste i på teologistudiet, men hun vidste, hun ville blive fuldtidsarbejder i Guds rige.

Og hun er ikke blevet skuffet.

- Her bliver vi formet som mennesker og med de gaver, Gud har givet os. Og så lærer vi en masse om, hvordan vi deler Kristus med andre. Jeg kan bedst lide de fag, som handler om discipelskab og evangelisering, siger hun

Hendes største ønske er at arbejde inden for missionsarbejde, men hun ved ikke præcis, hvad det skal være. Måske som lærer eller i første omgang som diakon. I hvert fald et sted, hvor hun kan formidle det, hun selv har oplevet med Gud, og hvor hun kan gøre noget praktisk, være sammen med mennesker.

- Jeg ønsker ikke bare at sidde på et kirkekontor. Jeg vil tilbage til den kirke, jeg kommer fra, og så må vi se, hvor Gud sender mig, og hvor jeg passer ind. Jeg ved, at alle har et sted, Gud har skabt dem til at være, siger hun tryg i sin tro.

For Keryia har der ikke været nogen konflikt i at studere det, der er hendes tro.

- Det har nærmere hjulpet mig i troen, siger hun.

- For eksempel det at fortolke en tekst, det var nyt for mig. Tidligere, når jeg holdt en andagt, delte jeg bare det, jeg havde i hjertet uden at have noget særligt system over det. Det at skulle oversætte og fortolke en tekst, har været meget nyttigt. Nu har jeg et meget bedre udgangspunkt for at undervise, når jeg ved, hvad forfatteren vil have frem og hvilken kontekst, det blev skrevet i.

14. november 2016