Få børn bliver døbt

Af Marianne Bach, kommunikationssekretær fra 1984-2016

I 1980-erne blev barnedåb praktiseret vidt og bredt i Den lutherske Kirke i Liberia, fortæller Finn Hougaard.

Han var missionær i Liberia i 1981-87 sammen med sin kone, Inge. Finn var hospitalspræst ved Phebe Hospital og sognepræst i Kolila sogn.

- Jeg husker for eksempel da vores Rebecca skulle døbes. Vi stod der i kirken, klar til at gå i gang med dåbsritualet, da der spredte sig en utilfreds mumlen rundt omkring på kirkebænkene. Jeg spurgte evangelisten hvad der var galt, og fik at vide at folk spurgte hinanden om hvorfor det kun var det der hvide barn der skulle døbes. Så holdt vi en pause hvor vi spurgte om der var andre forældre i menigheden der ville have deres børn døbt, og det endte med at mange børn blev døbt den dag, fortæller Finn og tilføjer at det slet ikke var ualmindeligt med barnedåb dengang, snarere tværtimod.

Det er det derimod i Den lutherske Kirke i Liberia i dag.

Forvirrede forældre

Nu bliver kun få børn døbt, og i løbet af Finns sidste ti år som missionær i Totota (2005-2015) har han kun oplevet at to børn blev døbt i St. John’s kirke i byen. Han ved at børn også er blevet døbt ved gudstjenester i Totota som han ikke lige har været med til, men det er højst sket et par gange.

Det er jo ikke fordi menighedens og kirkens andre medlemmer ikke får børn. De får bare ikke deres børn døbt, sådan som man jo ellers gør i en luthersk kirke. Og som det også tidligere har været praksis at gøre det i Den lutherske Kirke i Liberia. Men hvorfor?

Finn forklarer at det især skyldes den læremæssige forvirring som opstod i kirken under borgerkrigen. I krigsårene flygtede folk i stor stil. Om søndagen gik man til gudstjeneste i den kirke der var på det sted man opholdt sig for tiden. Det var måske en luthersk kirke, men kunne lige så godt være en pinsekirke, en baptistkirke eller en tredje slags kirke. Resultatet blev at kirkens medlemmer ikke længere var godt hjemme i deres egen kirkens lutherske lære, og det har så været med til nærmest at udrydde kirkens praksis med barnedåb.

- Blandt andet fordi de andre kirker, især pinsekirken, siger at hvis forældre døber deres børn, så falder børnenes synd tilbage på forældrene. Dermed siger de at forældre går fortabt hvis de får deres børn døbt, og det vil de ikke risikere, forklarer Finn.

I stedet for bringer forældre deres nyfødte til kirken hvor præsten så beder for barnet.

Børn dør jo

Ifølge Finn er den store børnedødelighed i Liberia en anden grund til at barnedåben næsten ikke praktiseres i kirken i dag:

- Dels betyder den store dødelighed blandt små børn at man traditionelt ikke regner et barn for et rigtigt menneske før det har bevist sin levedygtighed og har nået en vis alder, omkring de fem år. Og hvorfor døbe en der endnu ikke er et rigtigt menneske?

- Det handler nok også om at den døbte i dåben ikke alene bliver Guds barn, men samtidig bliver et fuldgyldigt medlem af menigheden. Et medlem som menigheden dermed har et ansvar for – også økonomisk, for eksempel når et menighedsmedlem dør og skal begraves. Hvis man så døber små børn, hvoraf mange efter erfaringerne vil dø inden de fylder fem år, ja, så kan det hurtigt blive dyrt for en fattig menighed. Jeg har en mistanke om at det også spiller ind mange steder, men den mistanke har ingen villet bekræfte over for mig, i hvert fald ikke direkte, siger Finn.

Den traditionelle tilgang

Samtidig undrer Finn sig over hvorfor det tilsyneladende ikke er vigtigt for forældre at deres børn bliver døbt og optaget i menighedens fællesskab. For netop i Liberia bliver nyfødte børn ifølge traditionel religion og kultur optaget i klanens fællesskab gennem en slags ’dåb’ med vand.

Når et barn er født i landsbyen, kommer høvdingen og bærer den nyfødte ud af forældrenes hytte. Her kaster han en kop vand op på hyttens tag af palmeblade. Når så vandet drypper ned fra tagets nederste kanter, holder høvdingen barnet ind under dråberne indtil barnet skriger. Derpå løfter høvdingen barnet højt i luften og råber ud over landsbyen: ”Nu har I hørt barnets røst, nu er det en del af vores klan.”

Barnedåb på vej ind igen

I de seneste år er man igen så småt begyndt at praktisere barnedåb i Den lutherske Kirke i Liberia. Flere børn bliver døbt i dag end for få år siden, men praksis med barnedåb er endnu langt fra slået igennem i kirken.

Den positive udvikling på området er en af frugterne af den lutherske, bibelske teologi som nu begynder at sprede sig ud i kirken fra uddannelsescenteret i Totota. Centeret uddanner evangelister og diakoner og giver kirkens præster og diakoner kurser med efteruddannelse.

- De dybe teologiske spørgsmål om for eksempel barnedåb har fået positive fortalere i dem der har været på centeret i Totota, og kirken har dermed igen fået en tydeligere luthersk, bibelsk teologi, siger Finn.

17. april 2015